Skabt i hinandens billede

Jeg har læst en anmeldelse af The Idea of the Muslim World, en bog af historikeren Cemil Aydin. Hans observation er, at ideen om “den muslimske verden” først ser dagens lys hos britiske, franske og amerikanske historikere. En af dem er Arnold Toynbee, der i sit værk Civilization on Trial fra 1927 har et helt kapitel om “Vesten” og “den muslimske verden“, hvor sidstnævnte af ham bare bliver benævnt Islam. Det påfaldende er, at nogle toneangivende islamister og nationalister i Mellemøsten griber fat i denne idé og roser Toynbee!

Aydins pointe er at muslimer gennem de sidste knap 100 år i nogle sammenhænge er blevet det, man kalder en racialiseret gruppe, dvs. at andre uden for gruppen definerer dem som en særskilt etnisk gruppe eller race (med hvad deraf følger af fordomme og intolerance, der manifesterer sig som racisme), og at der så efterhånden er sket det, at medlemmerne af denne gruppe også begynder at opfatte sig selv på denne måde, nemlig som en anderledes gruppe. Anmeldelsen af Aydins bog fremhæver dog, at der allerede i mange år inden har været ideer i Vesten om Islam som Den Anden – det er en idé, der bl.a. dukkede op allerede under korstogene. Men det nuværende “spejlbillede” ser ud til at være et fænomen fra det 20. århundrede.

Det interessante er i al fald, at mennesker ofte begynder med at sætte Den Anden, og derefter sig selv, i bås – og at Den Anden så gør det samme. På samme måde er det interessant, at begrebet “heteroseksuel” faktisk først dukker op samtidig med begrebet “homoseksuel”!