En overraskende aften

I går aftes deltog jeg i Aalborgmesterskabet i poetry slam. Niveauet var højt hos alle, og hele pointskalaen blev afprøvet. I pauserne mellem de tre runder  optrådte selveste Lasse Nyholm Jensen, regerende Danmarksmester.

I første runde gav en af dommerne mig 1,2 point – maksimum er 10 – men jeg gik alligevel videre til næste runde.  I anden runde syntes den pågældende dommer åbenbart bedre om min præstation, for nu fik jeg 1,3 point. Der var noget så usædvanligt som point-lighed mellem to deltagere (den ene var mig), så i finalen var vi for én gangs skyld fire deltagere.  Og her skete det: Jeg vandt finalen og kunne dermed kalde mig Aalborg-mester i poetry slam.

Jeg har været med i poetry slam i Aalborg siden 2009 og er efterhånden den eneste overlevende fra dengang. Gårsdagens sejr er det absolutte højdepunkt for mig i dén sammenhæng.

(Visited 243 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar