Rigtige mænd?

For snart fem et halvt år siden skrev jeg om en eksamen for 25 år siden, hvor to studerende uafhængigt af hinanden kom med samme mildt sagt urimelige bud på en undskyldning for ikke at kunne bestå, nemlig at de ikke havde nået at forberede sig, fordi de skulle til eksamen to timer tidligere end eksamensplanen sagde! Jeg fortalte dengang denne oplevelse til en kvindelig kollega, og hun sagde til mig at det var en typisk måde at reagere på for mænd: Man er panisk bange for at tabe ansigt. Dén tyggede jeg længe på.

Man skal ikke skamme sig over at være mand, men der er noget i vore dages manderolle, som ikke er godt. Den amerikanske forfatter Mark Manson har skrevet en længere artikel om de usunde aspekter af den typiske manderolle; hans udgangspunkt er et besøg hos Ricardo Escobar, der er bror til den afdøde colombianske narkobaron m.m.m. Pablo Escobar. Meget af artiklen handler om Ricardo Escobars underlige krumspring for at undgå at tabe ansigt og om hans mystiske insisteren på at fortælle forskønnende historier om sig selv, selv om alle godt ved at de er løgn fra ende til anden.

De fleste diktatorer har været mænd. Måske skyldes det simpelthen magtstrukturerne de fleste steder i verden, der gør det svært for kvinder at stige til tops, også på en ubehagelig måde. Men mænds selvmordsrate er fem gange så høj som kvinders, og den er endnu mere udtalt i teenageårene. Fire gange så mange drenge som piger får konstateret ADHD. Mænd har dobbelt så stor risiko for at live alkoholikere. To tredjedele af alle hjemløse er mænd. Og der er mange undersøgelser, der viser, at mænd er langt mindre tilbøjelige til at søge hjælp hos fagpersoner (læger eller psykologer) i tilfælde af en alvorlig krise.

Mark Manson har en god beskrivelse af alle de ærgerlige kendetegn ved en stereotyp manderolle: Accept af rå adfærd (måske endda vold), insisteren på konkurrence,  frygten for at tabe (og for at tabe ansigt) og faren for at virke sårbar. Mænd skal vinde, også når vi “bare” vil have lov at leve.

Selve denne stereotype rolle, som hersker for mange mænd i dag rundt om i verden, må man som mand meget gerne være utilfreds med og prøve på at ændre.

For en god ordens skyld: Jeg vil aldrig skyde skylden for alskens dårligdomme på ét køn alene. Man kan (så vidt jeg kan se) også give en kritik af den typiske kvinderolle, men det er jeg nok ikke den rette til – for jeg kender ikke dén rolle indefra..

(Visited 167 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar