Hvor findes fremtiden?

En af de film, der har gjort størst indtryk på mig på det seneste, er Arrival. Jeg fik desværre aldrig set den i biografen sidste år, men jeg fik dog set den derhjemme – fra en blu-ray-skive og med surroundlyd. Selv med den noget reducerede oplevelse kunne jeg se, at her var tale om en helt anderledes science fiction-film, langt fra de actionprægede Star Wars-film (som jeg bestemt også holder af). Arrival er en film om mødet mellem humaniora og naturvidenskab, om mødet mellem kulturer, om mødet mellem mand og kvinde, om at få en datter – og om mødet mellem menneskers sprog og rumvæseners sprog. Filmen er i høj grad værd at se, og den er tilmed trofast på en god måde over for den novelle af Ted Chiang, “The Story of Your Life”, den er bygget på og som jeg forinden havde læst. Måske var det bare, fordi det var lidt ud på aftenen, da jeg sad og så Arrival der i stuen i Nørresundby, men til sidst sad jeg faktisk og kneb en tåre.

Jeg vil ikke røbe for meget om handlingen i Arrival, blot nævne at et helt centralt emne i filmen er hvordan vores forståelse af tiden afhænger af sproget. Dette er en særlig udgave af Whorf-Sapir-hypotesen, den påstand at sproget danner vores tanker, ikke omvendt.

Nu kan jeg læse, at der på én måde er noget om snakken, omend ikke så radikalt formuleret som i Arrival. På dansk taler vi om fremtid og om at den ligger foran os. Men på sproget qhipuru, der tales i Peru, taler man om fremtiden som “den tid der ligger bag os”! For alt det, der er placeret foran os, vil vi kunne se – mens vi til gengæld ikke kan se det, der er placeret bag os. Og på mandarin taler om fremtiden som en tid, der ligger nedenunder os.

Når det nu er sproget, der er med til at forme vores tanker i et vist omfang, må det være vigtigt for os at lære flere fremmedsprog for at lære hvordan vi tænker, og det må især være vigtigt at vi går videre end til det evindelige fokus på engelsk. Man skal faktisk ikke længere væk end til spansk for at se forskelle i tidsopfattelsen. På spansk er fremtiden ganske vist “foran” os på samme måde som på dansk, men på spansk sammenligner man udstrækningen af et tidsforløb med fysisk volumen, mens man på f.eks. dansk sammenligner med afstand. Det hedder “det tog lang tid” på dansk, mens det på spansk hedder “tardó mucho tiempo”.

(Visited 111 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar