Det er svært at lære af andres erfaringer

I min tid som universitetslærer har jeg nogle gange oplevet at studerende har insisteret på at gøre noget, som jeg har advaret dem imod. Det kan dreje sig om dispositioner i projektarbejde eller om hvordan man skal gribe dét at følge et kursus.

Sådan noget som at lave projektarbejde er et eksempel, der viser dette meget tydeligt. Jeg ved f.eks., at det er en dårlig idé at uddelegere opgaver i projektarbejde og først samle op på dem til til allersidst i projektet, men det er usædvanligt svært at overbevise helt nye studerende om det. Det virkede for dem i gymnasiet, så det burde også virke nu, tænker de. De pågældende studerende kan give en vejleder grå hår i hovedet, men de er som udgangspunkt ikke ubegavede – de er simpelthen uerfarne.  Nogle semestre senere er de som regel blevet meget klogere.

Helt tilsvarende kan man fortælle sine børn om alt det, de bør passe på: at færdes i trafikken, indtagelse af alkohol osv.  Og igen virker det meget ofte ikke. Et par årtier senere vil de ofte give deres forældre ret, men nu er det så deres børn, de ikke kan overbevise!

Efterhånden har jeg desværre indset, at en af de store forhindringer er at man meget ofte slet ikke kan kommunikere sin dyrekøbte erfaring uden at komme til at virke belærende og utroværdig. Og det betyder, at der reelt er bestemte slags indsigt, man ofte kun kan nå gennem personlig erfaring.  Desværre er det som oftest alle de vigtigste former for indsigt, der kun kan læres på dén måde.  En artikel på thoughtcatalog.com prøver at lave en liste over dem, og på listen over det, der kun kan læres gennem erfaring er at

  • Livet er svært
  • Alt er midlertidigt
  • Vi har alle brug for kærlighed
  • Man kan komme videre efter et nederlag

Og ironisk er netop dét: At der er noget, man kun kan lære gennem erfaring, noget jeg selv først har lært gennem erfaring!