En ideologisk Turing-test?

En gammel gåde fortæller om to riddere fra samme by, der bejlede til den samme prinsesse. Kongen sagde (for dette er en meget patriarkalsk gåde) at den af de to, hvis hest sidst nåede frem til kongeslottet, ville kunne tage prinsessen til ægte. De to riddere red først meget langsomt fra deres by, men så sagde den ene noget til den anden – og så red de begge så hurtigt de kunne til kongeslottet.

Hvad var det så, den ene ridder sagde til den anden?

Han foreslog simpelthen, at de skulle bytte hest.

Denne idé minder mig om den “ideologiske Turing-test” som den amerikanske økonom Bryan Caplan har foreslået. Vi befinder os her i en USA-centreret opfattelse af politik med “liberale” over for “konservative”. Caplan er “konservativ” og tager til genmæle mod Paul Krugman, en “liberal” økonomi der har hævdet at “liberale” økonomer vil kunne redegøre for “konservative” økonomers standpunkt, men at det omvendte ikke er tilfældet. Caplan udfordrer så Krugman – for han mener bestemt at han kan gøre meget overbevisende rede for en “liberal” holdning uden selv at blive overbevist om dem.

Caplans påstand er den, at hvis nogen korrekt kan forklare modpartens standpunkt og stadig være uenig med det, er det mindre sandsynligt at dette standpunkt skulle være korrekt. Og hvis man ved at forklare modpartens standpunkt ender med at blive enig med det, vil dette standpunkt have større sandsynlighed for at være korrekt. Han kalder denne “ideologiske Turing-test” for et ægte symptom på objektivitet og visdom.

En lidt mindre venlig udgave af Caplans idé er at han bare siger “Jeg mener at kende dit standpunkt mindst lige så godt som du selv gør. så derfor ved jeg at det ikke holder”. Det er formodentlig også særdeles personafhængigt, hvor nem man er at overbevise.  Og ikke mindst: Hvad vil det egentlig sige, at et etisk eller politisk standpunkt er korrekt?

Men ideen om at skulle forsvare modpartens standpunkt så overbevisende som overhovedet muligt er interessant, for det vil give en væsentlig indsigt. Tilbage i 2014 skrev jeg om dette som en strategi til at udvikle empati. Det ville også være en spændende udfordring at se en udgave af Debatten på DR2, hvor alle deltagere skulle forsvare et synspunkt som var det stik modsatte af deres eget og så overbevisende som overhovedet muligt. Måske ville jeg så endda få lyst til at se programmet igen.