Hvordan mon det er at være akademiker?

Når jeg bliver spurgt, hvad det vigtigste, jeg lærte i min studietid var, plejer jeg at svare at det er, at jeg har lært at lære nyt. Målet med alle universitetsuddannelser må være (ud over det rent fagspecifikke) at man får netop dén kompetence: At lære at lære nyt.

På Aalborg Universitet (i al fald på de uddannelser, jeg kender til, men jeg tvivler på at det er anderledes andetsteds) er der en tendens til at studerende danner faste konstellationer, så man ser de samme projektgrupper gennem mange semestre. Vi, der vejleder de studerende, ved at det ofte ikke er en god strategi, men det er forbløffende svært at få de studerende til at indse det. Det bedste argument for ikke altid at arbejde sammen med de samme medstuderende er vel, at man ikke selv kan vælge, hvem man vil arbejde sammen med, den dag man får sig et arbejde. Man skal derfor lære at kunne arbejde sammen med så mange forskellige mennesker som muligt.

Jeg har på det seneste haft svært ved at overbevise studerende om at det mest fornuftige er at deltage i min kursusundervisning. Mange studerende vælger ikke at ville deltage, fordi de mener at have en bedre indsigt i læring – nogle fordi de mener at vide, at kurserne er af sekundær betydning, andre fordi de mener at vide at de aktiviteter, underviseren har planlagt, ikke er værd at deltage i. Og så er der “notatsygen” – overbevisningen om at læring finder sted, hvis man i dagene op til eksamen skriver af fra undervisningsmaterialet (eller måske bare indscanner det?), så man til eksamen kan skrive af fra eller læse højt af disse notater. Jeg ved, at de studerende, der vælger disse strategier, efter alt at dømme tager fejl.

Men alle de dårlige strategier kommer fra en fejlagtig “indsigt”, der siger at disse strategier er dem, der virker bedst.

I dag stillede jeg mig selv spørgsmålet: Gad vide, hvad den gennemsnitlige studerende egentlig forestiller sig at vi akademikere, gør, når vi skal lære nyt? Mon de forestiller sig, at akademikere sidder og skriver af fra bøger og prøver at løse problemer ved at reproducere notater? Gad vide, om de regner med at alle de berømte forskere hele tiden sidder og kigger i notater? Jeg håber det ikke.

Og nej, jeg ved ikke, hvad studerende forestiller sig, men formodentlig er det netop her, man skal appellere til praksis og arbejde på at skabe en indsigt hos studerende om at mange af de strategier, som mange af dem tyr til, faktisk ikke er gode: Det er ikke de strategier, en færdiguddannet akademiker vil benytte sig af for at tilegne sig viden eller for at løse et problem. I virkeligheden er det vel endnu en form for forskningsbaseret undervisning, vi her har med at gøre.

(Visited 167 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar