Manglende hensynsfuldhed i undervisningen

Oversigt over de former for manglende hensynsfuldhed, som israelske studerende og universitetslærere nævner – rangordnet efter hvor problematiske de anses for st være.

En artikel fra 2016 i International Journal of Teaching and Learning in Higher Education af to israelske universitetslærere analyserer resultaterne deres undersøgelse af manglende hensynsfuld adfærd i undervisningen – både fra universitetslærere og fra studerende. Universitetslærere kan f.eks. være arrogante og nedladende, være dårligt forberedt, give urimelige bedømmelser – eller være dårligt forberedt. Studerende kan f.eks. distrahere i undervisningen ved at bruge mobiltelefon eller computer til irrelevante aktiviteter, tale grimt til hinanden eller til underviseren – eller være dårligt forberedt.

Jeg genkender bestemt nogle af problemerne, både fra min egen undervisningserfaring og fra evalueringsrapporter, jeg har læst. Det er desværre ikke altid lige rart at læse evalueringer af undervisningen. (Jeg kan i øvrigt se af den israelske undersøgelse, at jeg ikke er den eneste, der ikke har det godt med at studerende nægter at deltage i undervisningen.)

Men især hæfter jeg mig ved to ting. For det første bemærker jeg at studerende i undersøgelsen nævner, at det er et problem at undervisere tager let på manglende hensynsfuldhed. Faktisk er det netop dét at undervisere ignorerer urimelig adfærd hos andre studerende, som studerende er mest utilfredse med.

For det andet bemærker jeg, at manglende engagement og dårlig forberedelse bliver nævnt af både studerende og undervisere som et væsentligt problem.

Det kunne være interessant at se en undersøgelse af forholdene på videregående uddannelser i Danmark. I undersøgelsen er der en del udtalelser, der ser den hensynsløse adfærd fra undervisere og studerende som konsekvenser af at uddannelserne er ved at blive en slags “præstationsmaskiner”, og det kender vi bestemt til også her oppe hos os.

Nogle af problemerne er dog også afhængige af den samfundsmæssige kontekst, for undervisningen er på nogle måder et billede af det større samfund. En studerende bliver citeret for at nævne at, at Israel er et samfund præget af vold (og en anden nævner nedsættende udtalelser om religion og etnisk tilhørsforhold – vel de to mest betændte emner netop i Israel) og at man derfor kommer til at tage samfundets adfærdsnormer med sig ind i undervisningen.

(Visited 86 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar