Hvem valgte konkurrencesamfundet?

En fiktiv valgplakat.

Jeg har ganske ofte skrevet om hvordan ideen om konkurrence og dens partner, New Public Management, gennemsyrer offentlig virksomhed, og det er ofte set fra min egen position i den akademiske biks. I andre sammenhænge ser vi fænomener som de til tider helt absurde ressourceforløb, herunder den såkaldte sengepraktik, der bruges til at søge at forhindre borgere i at få førtidspension.

Det er påfaldende, hvordan så mange af os efterhånden har taget dette til os som et vilkår, og hvor bange vi hver især er blevet for at “tabe”. Ofte har jeg siddet og talt med kolleger om hvor trætte vi er af konkurrencen i den akademiske verden og hvor lidt vi bryder os om dokumentationshelvedet. Men det er med de samme mennesker, jeg prøver at finde ud af hvordan vi kan søge penge eller foretage os noget, der kan styrke vores position i den selvsamme konkurrence.

Når vi accepterer de vilkår, vi er underlagt, giver vi reelt udtryk for at disse vilkår i et eller andet omfang er retfærdige. Og vi hører ofte, at de er blevet besluttet af politikere, så de er vel udtryk for en demokratisk proces.

Men er de egentlig dét? Der er mig bekendt ingen politikere, der er gået til valg på at indføre eller kæmpe for New Public Management eller for at skærpe konkurrencen mellem de enkelte borgere. Jeg har heller aldrig oplevet politikere, der har talt for f.eks. den berygtede sengepraktik. Men uanset hvilken regering, vi har haft i de seneste mange år, er der altid endt med at blive mere af alt dette.

(Visited 95 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar