Under jorden

Jeg er lige blevet færdig med The Underground Railroad af den amerikanske forfatter Colson Whitehead. Jeg købte den som et impulskøb under sommerferiens besøg i Edinburgh. Og det har jeg ikke fortrudt.

The Underground Railroad fik Pulitzer-prisen i år, og det er fuldt fortjent. Romanen foregår i USA midt i 1800-tallet og handler om Cora, der er født ind i en tilværelse som slave på en bomuldsfarm i Georgia og beslutter sig til at følge sin mors eksempel og flygte fra farmens slavelejr, hvor døden altid lurer lige om hjørnet i form af tortur, vold og mishandling, og en tilværelse hvor mennesker er reduceret til redskaber. Resten af bogen handler om Coras lange flugt og alt, hvad den fører med sig af tab, håb og nye tab – og nye håb.

The Underground Railroad var navnet på den frihedsbevægelse af modstandere af slaveriet, der under stor fare hjalp mennesker med at slippe væk fra slavelejrene og til de delstater i USA, hvor slaveri ikke fandtes. Aktivisterne i The Underground Railroad var amerikanere med europæisk og med afrikansk baggrund (og nogle havde begge slags baggrund), og det er ikke svært at drage paralleller mellem deres indsats for at hjælpe dem, der var flygtninge i deres eget land, og den indsats, almindelige borgere i dag gør. På denne måde rækker budskabet i The Underground Railroad langt videre end man måske skulle tro.

I romanen slipper Whitehead godt af sted med at beskrive The Underground Railroad som om den faktisk var en underjordisk jernbane med tog, der kørte i tunneller. Denne åbenlyse afvigelse fra historiske fakta giver på sin vis The Underground Railroad et skær af steampunk (om man så må sige). men det er faktisk en yderligere kvalitet ved bogen.

Handlingen er elementært spændende, men også meget grum. Nogle gange under læsningen var jeg simpelthen nødt til at lægge bogen fra mig. Det lykkes at beskrive både Cora og hendes hovedmodstander, slavejægeren Ridgeway, som mennesker, der har klare grunde til at handle som de gør. De er begge produkter af et system med systematisk undertrykkelse, og derfor kan de faktisk også tale sammen ind imellem fra hver deres perspektiv.

For mig, der kun har set USA udefra som besøgende, er det vigtigt igen at blive minde om at dette land har en usædvanligt grim historie, der stadig er tydelig i sine eftervirkninger. For de mennesker, der rejste til USA for at begynde et nyt liv, var landet et symbol på frihed, men for rigtig mange andre var det et sted, hvor generation efter generation tilbragte hele livet i hvad der reelt kun kan karakteriseres som koncentrationslejre. (Og Danmark var bestemt ikke bedre ved de afrikanere, der blev bortført til tvangsarbejde.)

Billedet af Colson Whitehead bag i bogen (som man også kan se her) er i øvrigt også lidt interessant; han kan godt kan minde om nogle af de handlekraftige skikkelser, der optræder i The Underground Railroad. Colson Whitehead har for øvrigt skrevet flere andre meget roste romaner, bl.a. The Intuitionist. Den vil jeg også have fat i, også selv om den faktisk ikke handler om L.E.J. Brouwer. Endelig skal jeg selvfølgelig nævne at The Underground Railroad  er kommet i dansk oversættelse på Politikens Forlag for ikke så længe siden.

(Visited 52 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar