Ensomhedsmaskinen

Mange af os, der er forældre til teenagere, oplever hvordan de unge trækker sig ind på deres værelser og bruger meget af deres fritid dér. Nogle opdager også at de unge ikke går så meget ud, men bliver hjemme – og bliver på værelset. Som forælder kan man spekulere på om der er noget galt derhjemme, men det ser ud til at der er tale om en tendens hos den generation, der nu er blevet teenagere.

En interessant (og lang) artikel af den amerikanske psykologiprofessor Jean Twenge beskriver hendes studier af hvordan ungdomskulturen er blevet påvirket af Internettet og her især af det mobile internet. Artiklen er, selv om den tager fra i amerikanske forhold, også interessant i dansk sammenhæng, fordi smartphones nåede USA før de nåede Danmark.

Og det er faktisk tilfældet at unge mennesker bruger mindre tid på at gå ud i vore dage end unge mennesker gjorde engang. Grafen ovenfor viser at der skete et markant fald i årene efter iPhone kom til verden. Jo yngre de unge er, jo mere udtalt er faldet.  Der er også mindre seksuel aktivitet, færre kærlighedsforhold – og mindre søvn. Undersøgelsen viser også, at forekomsten af depression og selvmordsforsøg er vokset markant siden 2011.

Undersøgelsen viser da også at de unge, der tilbringer mere tid alene på værelset, ikke gør det fordi de føler sig mere lykkelige. Men hvorfor reagerer så mange unge så ved at blive hjemme? Svaret er fremkomsten af de sociale medier, der skaber en ny fornemmelse af samvær.

Men de unge, der bruger 10 timer eller mere på de sociale medier om ugen, er 56 procent mere tilbøjelige til at sige at de ikke føler sig glade end de unge, der bruger mindre tid på de sociale medier. Og de, der “kun” bruger seks til ni timer om uge er 47 procent mere tilbøjelige til at sige at de ikke føler sig glade end dem, der bruger de sociale medier mindre end dét.

Til gengæld er de, der bruger mere tid end gennemsnittet sammen med deres venner 20 procent mindre tilbøjelige til at sige at de ikke føler sig glade.

De sociale medier skaber det, Johannes Sløk har kaldt for en “som-om-virkelighed”. Og det er nemt at komme ind i den: Man kan blive på sit værelse. Samtidig er det svært at få denne “som om-virkelighed” til at ligne det rigtige samvær, så man gør en stor indsats for at få andre til at synes om det, man gør. Men i virkeligheden er det måske en ensomhedsmaskine, min generation har skabt og foræret til vores teenagere.

(Visited 151 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar