Nu afbryder du igen

For snart en del år siden var der en Interruption Club på Computing Laboratory i Cambridge. Det var et forum for forskergruppen om Robin Milner, hvor man kunne holde uformelle foredrag – og hvor besøgende forskere også tit holdt foredrag. Som navnet antyder, var foredragene bestemt ikke fri for afbrydelser. I en del forskningsartikler takkede forskerne for alt det, de havde fået ud af at præsentere deres arbejde i The Interruption Club. Desværre nåede jeg ikke selv at besøge denne klub, selv om jeg kendte ganske mange af dens medlemmer.

Men ofte er det rigtig træls at blive afbrudt. Jeg er selv slem til at afbryde andre, har jeg opdaget. Samtidig kan jeg faktisk heller ikke lide at blive afbrudt. Nogle gange er det fordi jeg tænker højt og ikke vil have afbrudt min tankerække. Men når jeg afbryder, skyldes det også at jeg selv tænker højt. Det kan også være underligt, når ingen afbryder – så er det enten et tegn på stor koncentration eller det stik modsatte. Men jeg kender også akademikere, der gennem mange og hyppige afbrydelser, kan ende med at “kapre” en anden persons foredrag. Det er bestemt ikke altid smukt at overvære.

Det er nu ikke kun akademikere, der er slemme til at afbryde. Det skal man bare se Debatten på DR2 for at indse. Min fornemmelse er desværre, at mænd er værre end kvinder når det gælder om at afbryde andre. Der er (selvfølgelig!) også blevet udført empirisk forskning inden for dette område, og den bekræfter denne formodning. Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at afbryde, og de er samtidig mere tilbøjelige til at afbryde kvinder end til at afbryde andre mænd. Det er bestemt ikke noget, man kan være stolt af som mand. Fænomenet er vel beslægtet med det at “strutte”.

I den akademiske verden ser man alle de sædvanlige grunde til at afbryde, og flere til. Nogle af bevæggrundene er rigtig usympatiske – man vil hævde sig, man ser ned på den talende (måske fordi man har højere anciennitet), man er måske endda direkte sexistisk eller på anden måde fordomsfuld.

Det, der er brug for, er en strategi for at håndtere alle afbrydelserne, for fange opfatter afbrydelserne som et problem. Det kan være noget af en udfordring at skulle håndtere andres afbrydelser, hvis man er genert eller introvert. Jeg har set spørgsmål på StackExchange om dette.

Til projekteksamen på mit universitet gør jeg og mange andre vejledere selv en dyd ud af så vidt som overhovedet muligt ikke at afbryde de studerende, når de fremlægger. Og på én måde er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Men måske skulle vi i den akademiske verden også tale lidt mere om hvad afbrydelserne gør ved os og hvordan vi kan lære at imødegå andres afbrydelser, så vi kan få sagt det, vi gerne vil – og lære at kontrollere sin egen trang til at afbryde andre.

(Visited 91 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar