Patti Smith på slottet

Så kom dagen hvor Patti Smith gav sin eneste koncert i Danmark. Den fandt sted på Sostrup slot på Djursland. Min hustru og jeg fik kørelejlighed derned med Kirsten, som jeg gik i gymnasiet med.

Publikum var klart i den modne ende til denne koncert. I hele menneskemængden var der ikke rigtig nogen jeg kendte – bortset fra Ritt Bjerregaard, men hun kender formodentlig ikke mig.

Opvarmningen var med Annisette, der på ganske mange måder er en åndsfælle til Patti Smith; engang spekulerede jeg på om disse to store sangerinder kendte til hinanden, men det ved jeg nu at de gør. Fælles er deres politiske engagement og insisteren på nødvendigheden af kærlighed og forsoning. En interessant detalje er at Patti Smith, da hun var ved at slå igennem i USA, af nogle anmeldere blev sammenlignet netop med Annisette!

Annisettes korte koncert var en fin oplevelse, og det var umuligt ikke at blive dybt berørt af hendes kraftfulde stemme og aldrig svigtende intensitet.

Patti Smith er en fascinerende performer og en af rockens legender. Hun bygger bro mellem to strømninger, nemlig hippietiden, som hun kom fra, og punkrocken, som hun havnede midt i. Hun var samtidig blandt de første til at insistere på at rockmusik også kunne være kunst. Og så var der jo også lige venskabet med Bruce Springsteen dengang i 1970’erne. På en scene fremstår Patti Smith venlig og viis, men også med den excentricitet som en lang karriere har kunnet fremelske. Min hustru lagde f.eks. mærke til hendes underlige vane med at spytte (!!) mens hun sang – jeg spekulerer på om hun overhovedet tænker over det!

Patti Smith startede i det rolige og allermest hippieprægede hjørne med sange som “Dancing Barefoot” og “Ghost Dance”. Undervejs var der også tid til et par covernumre – et U2-nummer fra 1987, “Mothers of the Disappeared” (fra The Joshua Tree) og “Rocking in the Free World” af Neil Young, som bandet faktisk spillede uden Patti Smith!

Den sidste halve time af koncerten var dog klart den mest intense, og publikum rejste sig nu fra stolene og kom tæt på scenen. Vi fik hittene “Because The Night”, “Gloria” og “People Have The Power” – og til sidst, lidt overraskende, en smuk hyldest til Elvis Presley med hans “Can’t Help Falling in Love”.

Omgivelserne på Sostrup slot var meget smukke, og den regn der var blevet truet med, udeblev helt; det blev en smuk sensommeraften. Den logistiske side af sagen lod til gengæld en hel del tilbage at ønske – madkøerne var især ufatteligt lange (det tog knap en time at få noget at spise), og allerede i pausen efter Annisettes sæt var der udsolgt af hotdogs. Vi var langt fra det niveau og den driftssikkerhed, man kender fra ikke mindst Roskilde Festival.

(Visited 34 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar