En aften for 1000fryd

1000Fryd opstod som en forening i Aalborg først i 1980’erne, og mange kender mest stedet i Kattesundet som et spillested. Og det er også mest i den forbindelse, jeg er kommet der gennem årene – hvis vi ser bort fra en meget kort periode hvor jeg selv var med til at låne et øvelokale der for knap 30 år siden og rent faktisk spillede selv. Men 1000Fryd er mere end bare et spillested; det er et kreativt miljø, som har fostret ikke helt få aalborgensiske kulturpersonligheder. Bedst kendt er vel nok Jakob Ejersbo.

I modsætning til Ungdomshuset i København har 1000Fryd gennem stort set alle årene mødt megen velvilje og har haft et generelt godt forhold til Aalborg kommune. Alligevel har der desværre  gennem årene været behov for støttekoncerter for at sikre stedets overlevelse, og ekstra trist var situationen for knap et år siden, da aktivisterne på 1000fryd måtte konstatere, at en tidligere bestyrer havde fusket med midlerne.

Her til aften var det tid til endnu en støttekoncert, der denne gang blev afholdt på Huset i Hasserisgade, hvor der er plads til en del flere mennesker end på det lille 1000Fryd. Alle bands spillede gratis, heriblandt det slet ikke ukendte Magtens Korridorer. Interessant nok har de faktisk aldrig spillet på 1000Fryd – men de ville gerne tage turen helt fra Rigets Centrum for at give koncert.

Blandt publikum så jeg ganske mange kendte ansigter fra dengang i forrige århundrede, hvor jeg selv ofte var at finde på 1000Fryd – og også flere af de gamle bestyrere var der, bl.a. Anders Wested (som jeg senere har kendt fra vores arbejde mod Egholmmotorvejen) og Per Clausen (formand for Dansk Magisterforening, folketingsmedlem, byrådsmedlem osv.). Og jeg blev endnu engang mindet om at jeg bestemt ikke er 25 år mere; faktisk sad der en ikke ubetydelig rest af træthed i mig efter to aftener med koncerter med henholdsvis PJ Harvey og Patti Smith.

Den bedst kendte anekdote om 1000Fryd er vel, at der engang var en amerikansk rocktrio, som man sagde nej til et koncerttilbud fra. Der gik ikke så lang tid, så udkom Nevermind, og resten er som man siger, historie. Per Clausen var bestyrer i perioden 1988-89 og kunne derfor ikke fortælle, hvem der dog havde sagt nej til Nirvana, men her til aften var der en vis enighed om at den forpassede mulighed for at spille i Aalborg kunne have været dét, der var med til at gøre det af med Kurt Cobain få år senere.

Og jeg fik købt en folkeaktie; den kan man se på billedet ovenfor. Jeg skulle betale kontant; ellers havde jeg betalt mere end 200 kroner for den.

(Visited 54 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar