På vej mod at blive spiselige

“Den, der graver en grav for andre, stemmer på AfD.”

Det var skræmmende at se, at AfD nu er blevet det tredjestørste parti i Tyskland. Men det er også interessant, at noget af det første, der sker efter valget, er at den hidtidige leder trækker sig. Måske er dette et eksempel på hvordan højrepopulismen ofte skal igennem to faser: Først ren protest med fokus på reaktionær nationalisme og en kaotisk partiorganisation, siden en “spiselig” udgave med et tilsyneladende bredere partiprogram (men stadig med reaktionær nationalisme som kerne) og med en partiorganisation der samtidig er stramt topstyret og ekskluderer de urolige og “uspiselige” elementer.

Vi har set denne tendens rundt omkring. I Danmark var Fremskridtspartiet op gennem 1980’erne rammen om interne stridigheder mellem “strammere” og “slappere”, og de stridigheder kulminerede med dannelsen af Dansk Folkeparti, et parti der ikke er kendt for sit medlemsdemokrati. Det oprindelige Fremskridtsparti er en lille flok, og de bakker i dag op om Nye Borgerlige. I Sverige var der i 1990’erne Ny Demokrati, som i høj grad så sig selv som et protestparti, men siden kom Sverigedemokraterne, som i hvert fald nogle af de borgerlige svenske partier nu er åbne for at samarbejde med. I Frankrig er Front National fra Jean Marie Le Pens dage blevet afløst af Marine Le Pens udgave, hvor ikke mindst den mere eller mindre latente antisemitisme er blevet nedtonet (men ikke er væk). Og i USA er der en skelnen mellem de heilende medlemmer af alt-right og den mere “spiselige” alt-light-udgave, som står Trump nær.

I så fald er vi vidne til den første fase af AfD, hvor der er uro i partiorganisationen. Når disse uoverensstemmelser er ryddet af vejen, bliver AfD (eller hvad de nu måtte hedde til den tid) for alvor farlige.

For da er den “spiselige” udgave af reaktionær nationalisme parat til at få indflydelse, og mange andre partier (måske i virkeligheden dem alle) begynder i et eller andet omfang at overtage den reaktionære nationalisme standpunkter og argumentationsformer, netop fordi de er nødt til have dem på deres side for at kunne få indflydelse.

(Visited 7 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar