Den delte by

Fra A.J. Christopher: “The inheritance of apartheid planning in South Africa” (http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0264837786900281)

Her dagen efter min hjemkomst har jeg tænkt en del over hvor opdelt Kapstaden egentlig er. I taxien ud til lufthavnen snakkede jeg med chaufføren, der var sort, og én ting bed jeg mærke i.

Nogle steder i byen er der stadig apartheid, sagde han. Og han havde jo ret. Ifølge folketællingen i 2011 var det kun 8,86% procent af landets befolkning, der var hvide, men i den lille del af Kapstaden, jeg nåede at se, var der mindst lige så mange hvide som ikke-hvide mennesker at se. På hoteller,  i restauranter og butikker var størsteparten af de ansatte til gengæld ikke hvide.

Da jeg tidligere samme dag havde været på minibus-tur rundt i byen, fortalte turguiden, som var hvid, om nogle underlige højhuse, der stod midt i det hele. Dengang i 1970’erne eksperimenterede man meget med byudvikling, og det var ikke lige pænt alt sammen, sagde han. Og lidt senere sagde han, at han faktisk syntes at Kapstadens centrum var et ret kedeligt sted at opholde sig.

Og det, jeg nu har kunnet læse mig til, er at de sydafrikanske arkitekter i apartheid-årene lod sig inspirere af Le Corbusiers planer om den funktionsopdelte by – men man kørte linen ud, for man ville lave den raceopdelte by. På billedet ovenfor kan man se, hvad man havde i tankerne. Et ofte fremført ideal er at byplanlægning skal skabe byer, der bringer mennesker sammen, men i Sydafrika under apartheid var målet at bruge byplanlægning til at holde befolkningsgrupperne så adskilt fra hinanden som overhovedet muligt.

Og det lykkedes over al forventning, må man sige. I dag, 23 år efter apartheid, fremstår Kapstaden stadig som en delt by med en velhavende, overvejende hvid kerne og fattige townships og arbejderkvarterer, som bestemt ikke er hvide.