Genhør med den gyldne budbringer

Et af de albums, jeg er allermest glad for netop nu, er Hallelujah Anyhow af og med det amerikanske band Hiss Golden Messenger, der vel reelt er sanger og sangskriver Mike Taylor med backingband. Jeg skrev om Hiss Golden Messenger her i 2014, efter at jeg havde hørt albummet Bad Debt, der egentlig er Mike Taylors oprindelige demoudgaver af sange, der senere endte på flere senere albums – men her med kun ham selv på akustisk guitar. Man kalder som regel Hiss Golden Messengers musik for country-rock, men jeg ved nu, at jeg ikke er den eneste, der også bliver mindet om Crowded House (på en god måde). Det er opløftende og enkel musik, traditionel sangskrivning når det fungerer bedst. Tilbage i 2015 så jeg Hiss Golden Messenger i Aarhus, og efter koncerten fik jeg endda så heldig at få en lille snak med Mike Taylor.

Herunder er en optagelse af en koncert med Hiss Golden Messenger fra tidligere i år.

 

(Visited 26 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar