At lære ved at forklare

Der er en erfaring, jeg deler med andre underviserkolleger: En af de bedste måder er lære et emne på er ved at skulle undervise i det. Jeg har aldrig lært så meget om noget, som når jeg har skullet forklare det for andre. Og først måtte jeg blive i stand til at forklare det for mig selv. Ikke helt sjældent er det gået op for mig, at jeg ikke i første forsøg var i stand til at forklare det, jeg troede at vide.

Et interessant interview med Tania Lombrozo, der er professor i psykologi  ved UC Berkeley i USA, handler om netop dét: Hvordan man lærer ved at tænke og hvordan man lærer ved at forklare. Det er ikke selve det, man siger eller det man skriver, der skaber læring. Derimod er det den proces, man er nødt til at gennemgå for at skabe en struktur, man kan forklare, der fører til læring. Mennesker bruger meget det at forklare det, de har oplevet, som en del af deres kommunikation, og det er ved at prøve at forklare, at man forstår. Ofte går vi ikke ud i verden og leder efter svar; vi lærer ofte ved at tænke efter.

Tania Lombrozo gør det interessante, at hun sammenholder videnskabsfilosofiens arbejde med hvordan forklaringer finder sted i videnskabelig sammenhæng og  hvordan forskere vurderer kvaliteten af mulige forklaringer med hvordan forklaringer dukker op i psykologi (og egentlig også i pædagogisk psykologi). På en måde er de forklaringer, vi som mennesker laver, egentlig en slags “mikro-folke-videnskab”.

Hvad mener vi f.eks. med at en forklaring er enkel? Dette er dagligdagens version af Occam’s ragekniv. Mener vi, at en forklaring er enkel, hvis den indeholder få elementer? Lombrozo har undersøgt holdninger til dette, og mange af de adspurgte forsøgspersoner er ikke af den holdning, at det er antallet af elementer i en forklaring, der er det vigtige, men derimod at alle elementerne selv kan forklares.

Noget af det, jeg nu tænker på, er hvordan vi, der underviser, mon bedre kan gøre brug af det, at man lærer rigtig meget, når man skal forklare et emne for andre. Og det er vigtigt at blive i stand til at vurdere kvaliteten af de forklaringer, man giver. Til en mundtlig eksamen er det helt typiske, at eksaminanden bliver bedt om at forklare (noget af) et stofområde, men i virkeligheden er det jo alt, alt for sent at bede om denne forklaring til eksamen.

(Visited 79 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar