Checks and balances i universitetsverdenen?

Aalborg Universitets ledelse har ved indgangen til efterårssemesteret 2017 fremsat et forslag til ændring af universitetets vedtægter. Blandt de foreslåede ændringer er at

  • Rektor får eneret til at indstille til universitetsbestyrelsen om ansættelse af prorektor og universitetsdirektør og skal fastsætte regler for medarbejdervalgene til de styrende organer. Rektor får desuden eneretten til at orientere bestyrelsen om ”sager af usædvanlig art eller stor betydning for universitetet”.
  • Universitetsdirektøren får flere beføjelser og skal bl.a. repræsentere universitetet udadtil i administrative spørgsmål (hvor rektor i dag fordeler efter delegations-ret) og vil agere stedfortræder for rektor (selv om direktøren ikke er undervisnings- eller forskningskyndig).
  • Studienævn og institutråd skal have færre medlemmer.
  • Og forslaget understreger også, at Akademisk Råd blot er rådgivende i strategiske og budgetmæssige sager; de er ”en ledelsesopgave”.

Det er helt tydeligt, at forslaget til vedtægtsændringer har til hensigt at samle endnu mere magt hos ledelsen og ikke mindst hos rektoren og universitetsdirektøren. Jeg finder forslaget meget bekymrende, og det viser desværre ganske meget om tingenes tilstand i universitetsverdenen, at der kan blive tænkt denne slags tanker. Lige nu bliver forslaget sendt til høring i universitetets organer – ikke mindst studienævn, Akademisk Råd, institutråd og samarbejdsudvalg. Der er generelt en hel del kritik af de punkter, jeg har nævnt ovenfor.

Nu er der så bare at håbe, at kritikken ikke vil blive udvandet, mens den passerer op gennem de administrative lag og at den vil føre til at de foreslåede vedtægtsændringer ikke bliver gennemført. Men vi kan i sidste ende kun håbe på at ledelsen vil gå med til ikke at skulle give sig selv mere magt. Og det er dét, der er min allerstørste bekymring.

Det, som denne proces nemlig i virkeligheden viser, er at der i den danske universitetsverden ikke findes de indbyggede mekanismer, man i tilstræbt demokratiske strukturer (og danske universiteter er efter universitetsloven af 2003 ikke længere demokratiske strukturer) har for at beskytte sig mod vilkårlig magtudøvelse og for at sikre mindretalsbeskyttelse – den slags mekanismer, man på engelsk kalder for checks and balances og som man også kender i mange forfatninger i form af et princip om magtens tredeling.

(Visited 27 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar