Skrækkelige sætninger, væmmelige dialoger – og flow

Så fik Kazuo Ishiguro Nobelprisen i litteratur, og det er ikke ligefrem kontroversielt. Den eneste roman, jeg har læst af ham, er The Remains of the Day – men den er til gengæld også en bog, jeg husker som værende usædvanligt god.

Det er interessant at læse, hvordan Ishiguro i sin tid skrev denne bog. Den blev til på fire uger efter lang tids forarbejde. Han skrev hver dag (undtagen søndag) fra klokken 9.30 til klokken 22.30 (afbrudt af pauser til frokost og til aftensmad), og i denne periode overtog hans hustru alle pligter i hjemmet, som han ellers havde. Disse dage kaldte han for The Crash. Ideen var tydeligvis, at han skulle fremmane en tilstand af flow, og det lykkedes helt tydeligt.

Især så Ishiguro stort på selvkritikken

“Throughout the Crash,” Ishiguro notes, “I wrote free-hand, not caring about the style or if something I wrote in the afternoon contradicted something I’d established in the story that morning. The priority was simply to get the ideas surfacing and growing. Awful sentences, hideous dialogue, scenes that went nowhere—I let them remain and ploughed on.”

Alle disse “skrækkelige sætninger, væmmelige dialoger og scener, der ingen vegne kom”, førte til det, der vel er en Nobelprismodtagers hovedværk. Det er interessant at sammenligne med hvordan mange af os andre, der er en slags vidensarbejdere (f.eks. i den akademiske verden), får hakket vore dage i stykker og slås med en blanding af bedømmelse fra andre og selvkritik; vi opnår kun sjældent oplever det særlige privilegium, der hedder en tilstand af flow. 

(Visited 19 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar