Retten til at bo hvor man vil?

Foto: Altinget

Den seneste uges diskussion om burka-forbud har været underlig at følge. Ét er at der bliver ofret så megen opmærksomhed på et marginalt fænomen, et andet er den forbuds-tankegang der ligger bag. Jeg synes ikke om burkaen og det menneskesyn, der ligger bag ideen om at kvinder bør tildække sig helt, men samtidig er det bekymrende, at man vil detailregulere menneskers påklædning på denne måde. Der findes allerede lovgivning, der skal forhindre at nogen skal gå tildækket mod deres vilje.

Næste skridt ind i forbuds-tankegangen er tilsyneladende at skabe lovgivning, der vil forhindre udenlandske statsborgere i Danmark i selv at bestemme, hvor de vil bo. I Berlingske kan man læse dette (Claus Hjort Frederiksen er egentlig forsvarsminister):

Claus Hjort Frederiksen tøver ikke med at komme med svaret: Den frie flytteret skal ikke nødvendigvis gælde for alle.

»Den mulighed skal man udforske, men jeg vil ikke have nogle kvababbelser over det.«

Argumentet her, at man vil forhindre “ghettodannelser”. Man kunne selvfølgelig overveje, om der er sociale forhold, der ligger bag de problemer, man ser nogle steder. I andre dele af verden er der også områder, hvor mere eller mindre marginaliserede grupper af befolkningen ender med at være koncentreret.

Ideen om at man ikke kan bosætte sig frit i det land, hvor man har opholdstilladelse, kender vi fra bl.a. Sydafrika under apartheid og fra Sovjetunionen. Og den idé, som den nuværende regering nu gør sig til fortalere for, er samtidig en idé, der meget direkte er i modstrid med menneskerettighederne.  Artikel 13 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder siger at

Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser.

Den idé, som regeringen nu pusler med, er derfor ekstremt bekymrende. Hvis tanken om et flytteforbud skal kunne realiseres uden at Danmark vil blive indklaget for internationale menneskerettighedsinstanser, kan jeg forestille mig at man vil vælge en løsning, der ligner de ideer bag den såkaldte integrationsydelse, der har ført til absurde og nedværdigende konsekvenser som “brøkpension” og obligatoriske danskprøver for mennesker, der er født og opvokset i Danmark, men har opholdt sig i udlandet i en periode.

Det er derudover væsentligt at bemærke, at det er blevet stadigt sværere at blive dansk statsborger, og et flytteforbud vil derfor let kunne komme til at indebære at udenlandske statsborgere i Danmark i en lang periode af deres liv ikke frit vil kunne vælge, hvor de vil bo.

Lastbilernes veje er uransagelige

En stor del af trafikken på de danske motorveje skyldes lastbiler, og en stor del af varetransporten skyldes lastbiler. Der er ganske vist færre lastbiler på de danske veje i 2014 end i 2008, men antallet af ton-kilometer (dvs. den samlede masse mål i ton multipliceret med det samlede antal kørte kilometer) er vokset.  66 procent af alle varer, der transporteres rundt i Danmark, transporteres i lastbil. 

Samtidig er det langt sværere at reducere CO2-udslippet for lastbiltrafikken end for persontrafikken; der findes ikke elektrisk drevne lastbiler til langdistancekørsel.

Man kunne da også godt forestille sig andre måder at transportere gods på over de lange strækninger end ad motorveje; det har altid slået mig som underligt, at man vil fragte gods mellem havnebyer (eller stationsbyer) i lastbil.

Alligevel er politikernes typiske argument for udbygning af motorvejsnettet, at det er persontrafikken, der skulle have problemer. Når det gælder Egholm-motorvejen, taler FDM om “bilisterne” og  “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” taler om “trafikanter” og “rejsende”.  Det er ikke underligt, at fortalerne agerer på denne måde – de skal have vælgeropbakning først og fremmest, og de mange personbilejere tæller mest her.

Men det er lastbilerne, der tæller. Hvis man nedbragte lastbiltrafikken på motorvejene og i stedet transporterede gods med mere CO2-venlige transportmidler (som f.eks. el-drevne tog – og elektriske godstog findes!), ville det tjene to formål: Bedre plads til personbilerne og lavere CO2-udslip.