Nu, hvor vi har haft tid til at tænke os om, vil vi gerne stemme igen

Brexit-folkeafstemningen, det overraskende nej til fredsaftalen i Colombia og præsidentvalget i USA, der bragte Donald Trump til magten, er tre eksempler på “chokvalg” fra 2016. Problemet med de uventede resultater er først og fremmest, at mange havde forberedt sig på en anden situation end den, der indtraf.

Den rumænsk-israelske matematiker Sergio Hart foreslår i en lille artikel (helt uden matematik) at man skal gentage valghandlingen. Efter første runde bliver valgresultatet offentliggjort, og dernæst skal der være en anden runde efter et passende stykke tid (Hart foreslår to uger).  Vi kender en model med to valgrunder fra f.eks. præsidentvalgene i Frankrig, men her sker der det, at der i anden runde kun er to kandidater.

Fordelene er tilsyneladende mange. Den første runde fungerer som en meningsmåling, men det er samtidig en måling, der har konkrete konsekvenser for det endelige udfald, netop fordi stemmerne i første runde også tæller med. Derfor vil vælgere, der ikke vil indrømme hvad de stemmer, formodentlig være mindre tilbøjelige til at være uærlige. Og i den anden runde kan vælgerne reagere på udfaldet. Og måske vil denne model, der virkelig tager hensyn til at de ustabile “svingvælgere” ofte har afgørende indflydelse, kunne gøre det mindre tillokkende for politikere at appellere til dem.

En klar ulempe ved denne model er selvfølgelig, at valghandlingen bliver en hel del dyrere at gennemføre.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar