Mogadishu

Det er forbløffende, så lidt der er skrevet om terrorangrebet i Somalia i danske medier i denne uge. Dækningen af angrebet i USA for få uger siden har til gengæld været intens, men i Mogadishu døde tæt på seks gange så mennesker som i Las Vegas.

I Nordamerika og Europa opfatter man stadig terror som undtagelser fra en normaltilstand, mens medierne i de samme dele af verden ofte opfatter terror i lande i Afrika og Mellemøsten som et vilkår, som befolkningerne her må leve med, for “sådan er det jo i de lande”. Krigene i DR Congo, i Syrien og i Irak har varet meget længe nu, og de havner efterhånden længere og længere nede i nyhedsstrømmen. Det, vi efterhånden ser, er da også, at den seneste tids mange ugerninger i Nordamerika og Europa får en form for følelsesløshed til at sætte ind hos mange. Gad vide, hvornår vi ser det afspejlet i mediernes dækning.