Alt godt til alle?


Jeg er netop blevet færdig med The Science of Meditation af Daniel Goleman og Richard Davidson. Det sker som en del af mit forsøg på at komme ordentligt i gang med at meditere igen; jeg stoppede da jeg i forsommeren 2015 brækkede min albue og i en periode derefter havde problemer med at sidde ordentligt uden at få smerter i højre arm. Men jeg husker tiden inden som en tid, hvor jeg var inde i en god verden.

Jeg har altid været skeptisk over for ideen om at man kan ændre verden ved at meditere. Men The Science of Meditation er en god bog at læse, fordi den på én og samme tid gør systematisk rede for hvad hjerneforskningen kan fortælle os om gavnlige virkninger af meditation for den enkelte og samtidig har den fornødne grad af videnskabelig skepsis. Goleman og Davidson kritiserer således mange eksisterende forskningsresultater, der skulle vise de positive virkninger af meditation, for deres metodologiske mangler.  Noget af det, de kritiserer hyppigt, er dårligt designede eksperimenter, brugen af små populationer og forsøgsledernes forudindtagethed for at påvise en positiv effekt af meditation.

Men meget tyder ikke desto mindre på at meditation kan påvirke bestemte hjerneprocesser, og det er interessant at nogle af de virkninger, der er godt dokumenterede og kommer hurtigst, er virkninger af såkaldt “loving kindness”-meditation, hvor vi bruger meditationen til at ønske alt godt, først for sig selv, dernæst for dem, der står os nær – og her kommer det svære – for alle mennesker i verden. Det indebærer nemlig, også at vi skal ønske alt godt for dem, vi ikke kan fordrage: Den hidsige og urimelige kollega, den sure og misundelige slægtning, den korrupte politiker, terrorister og racister osv. osv.  Resultaterne beskrevet i The Science of Meditation viser faktisk, at de personer, der mediterer på denne måde,  inden for få måneder får udviklet deres evne til medfølelse (en lidt upræcis oversættelse  af det, der på engelsk hedder compassion), og på den måde ændrer de faktisk også verden for dem, de møder.

Hele denne praksis, der er “loving kindness”-meditation, er en virkelig svær øvelse, men den er også nødvendig af andre årsager end de rent instrumentelle. Den er nemlig også en slags tankeeksperiment. Hvis vi vil skabe en bedre verden, er den nemlig også nødt til at være en bedre verden for dem, vi ikke kan fordrage.

Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at denne type meditation ikke bliver markedsført nær så meget som f.eks. mindfulness-meditation. Ikke at der er noget galt med mindfulness-meditation som sådan, men ideen om at ønske alle det godt er ikke helt på linje med de hyppigst fremførte grunde til at man skal meditere, nemlig at man skal være robust og ikke skal gå ned med stress (ofte underforstået: så man bedre kan klare sig i konkurrencesamfundet). F.eks. kan jeg læse, at selv Goldman-Sachs, der bestemt ikke er kendt for at vise omsorg eller for at være tynget af medfølelse, forærer alle deres ansatte et abonnement på en mindfulness-app!The Science of Meditation kan jeg til gengæld læse om en amerikansk virksomhed, der har indrettet et meditationsrum – men at man risikerer at blive fyret, hvis man går derhen for tit.

(Visited 15 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar