De første fem minutter

Det er tit det første indtryk, der er afgørende. Det første nummer på et musikalbum, den indledende sætning i en roman, den første scene i en spillefilm. Alle er de med til på afgørende vis at forme, hvad der sker og hvordan vi er opmærksomme bagefter.

Den amerikanske universitetslærer James M. Lang har nogle interessante betragtninger om hvordan man kan bruge de første fem minutter af en undervisningsgang – typisk er det en forelæsning. Det er meget ofte tilfældet, at underviseren begynder med at rekapitulere, hvad der skete sidst. Men hvorfor ikke lade de studerende gøre det i fællesskab? Underviseren kan så fungere som ordstyrer og sammen med de studerende genskabe, hvad de væsentlige pointer fra den foregående kursusgang var. Det er en enkel idé, og i sig rummer den pointen om spaced learning, dvs. at et læringsmål dukker op flere gange i løbet af et forløb, og ideen om at man lærer ved at forsøge at genskabe og genfortælle over for sig selv og over for andre. En vigtig pointe er selvfølgelig, at ingen af deltagerne må bruge bøger, notater eller andet for at finde frem til pointerne fra sidst. Man kunne endda starte med at bede deltagerne genkalde sig pointerne fra sidst i fred og ro og først derefter samle op. Måske er denne praksis endda et middel til at gøre noget ved det problem, det er, at ikke helt få studerende møder uforberedte op til undervisningen.