Hvad er et hjælpemiddel til eksamen?

Tidligere i år skrev jeg om mine overvejelser om hjælpemidler til eksamen, dels på baggrund af egne erfaringer, dels på baggrund af diskussionerne om eksamen med internetadgang.

Netop nu prøver jeg at nå frem til en mere reflekteret forståelse af dette begreb.

Der er ganske mange eksaminander, hvis forståelse af læring er, at der er tale om overfladelæring. Det er den uheldige holdning. at man skal lære navnene på og overfladiske egenskaber ved begreber, men ikke hvad de dybere set betyder. Derfor tænker denne slags eksaminander på eksamen som først og fremmest en undersøgelse af om man kan reproducere. Og derfor konkluderer de, at hjælpemidler til eksamen først og fremmest bør gøre det nemt at reproducere. Det ideelle hjælpemiddel vil da være en tekst, som man direkte kan skrive korrekte svar af fra.

Men vi skal kunne skelne mellem overfladelæring og dybdelæring, når vi vurderer om en eksaminand har opfyldt læringsmålene. Hvad er et acceptabelt hjælpemiddel så? Her er mit bud, som det ser ud netop i dag.

Et acceptabelt hjælpemiddel skal kun hjælpe med forhold, der ikke er læringsmål, men skal kunne hjælpe med at gøre det muligt at sikre at et læringsmål kan opnås i forbindelse med den eksamensform, man har. Samtidig må hjælpemiddelet ikke gøre det sværere for bedømmeren at bedømme kvaliteten af eksaminandens svar. Problemet med hjælpemidler er særligt presserende til skriftlig eksamen, for her kan man ikke spørge eksaminanden om hvad denne tænker. Man kan som bedømmer kun forholde sig til det, der er skrevet i en besvarelse.

Her er et første eksempel: Hvis man er medicinstuderende, og et læringsmål i et kursus om anatomi er, at man skal kende navnene på alle knogler i kroppen, og eksamen er skriftlig, kan en liste over disse navne på dansk og latin ikke være et tilladt hjælpemiddel. For man ville da simpelthen kunne skrive af fra listen, og bedømmeren vil ikke af en besvarelse kunne se, om eksaminanden kendte navnene på knoglerne eller blot havde skrevet dem af.

Hvis eksamen derimod var mundtlig, ville listen over navne formodentlig kunne være et acceptabelt hjælpemiddel i forberedelsestiden, men ikke til selve eksamen. Til en skriftlig eksamen kunne et acceptabelt hjælpemiddel måske være en tegning af kroppens knogler (dog: jeg er ikke anatom, så jeg ved ikke om dette, er rimeligt).

Men de allerfleste eksaminer skal ikke bedømme læringsmål, der i høj grad handler om dette simple vidensniveau. Så her er et andet konkret eksempel: Hvis man er matematikstuderende, og et læringsmål i et kursus om diskret matematik er, at man skal kunne bevise påstande om naturlige tal ved brug af matematisk induktion, og eksamen er skriftlig, kan et katalog med eksempler på induktionsbeviser ikke være et acceptabelt hjælpemiddel. For disse eksempler vil afsløre strukturen af beviser ved matematisk induktion, og derfor vil det blive sværere for en bedømmer at finde ud af, om en eksaminand ved at et bevis ved matematisk induktion har et basistrin og et induktionstrin, hvor induktionsantagelsen bliver anvendt. En eksaminand vil nemlig kunne prøve at modificere et katalog fra fortegnelsen, så det passer med eksamensopgaven.

Ved en mundtlig eksamen ville kataloget med eksempler ikke nødvendigvis være uacceptabelt, for man kunne ved at spørge eksaminanden finde ud af, hvad denne rent faktisk forstår.

Til gengæld kunne et acceptabelt hjælpemiddel til skriftlig eksamen være en fortegnelse over vigtige påstande, der kan bevises ved matematisk induktion. En eksaminand, der kender disse påstande og deres beviser, vil kunne drage nytte heraf.

Men alt dette viser samtidig nødvendigheden af at man skal lære de acceptable hjælpemidler at kende i løbet af undervisningen, så man ved, hvordan man skal bruge dem, hvad de kan og hvad de ikke kan. Man skal lære at bruge hjælpemidlerne undervejs.

(Visited 24 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar