At påvirke rettens gang

I denne uge beder Donald Trump om at gerningsmanden til bilangrebet i New York, der kostede 8 mennesker livet, skal dømmes til døden.  Der er ikke tvivl om at den pågrebne person er den skyldige; han blev pågrebet på fersk gerning. Jeg er modstander af dødsstraf i alle tilfælde, så det er heller ikke dette, der er særligt bemærkelsesværdigt her.

Dét, der er påfaldende og forkasteligt, er at et statsoverhoved på denne måde forsøger at påvirke udfaldet af en retssag så direkte. Det er en meget tydelig tilsidesættelse af princippet om adskillelsen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – og vi har også set lignende eksempler i Danmark, hvor ministre har forsøgt at påvirke en domsafsigelse.

Derudover bemærker jeg, at det bestemt ikke er første gang, Donald Trump har forsøgt at påvirke rettens gang.

I 1989 blev en ung hvid kvinde, der løbetrænede i Central Park, udsat for en usædvanligt grov voldtægt der bl.a. påførte hende en voldsom hjerneskade, og fem teenage-drenge, hvoraf ingen var hvide, blev anholdt og dømt. Det viste sig senere ved brug af DNA-spor, efter at de fem unge havde tilbragt mellem 6 og 13 år i fængsel, at de faktisk var uskyldige. Den faktiske gerningsmand tilstod forbrydelsen; de fem uskyldigt dømte unge fik i 2014 tilkendt 40 millioner dollars i erstatning. Denne sag er af alle disse grunde bemærkelsesværdig.

Men ekstra bemærkelsesværdigt er det, at Donald Trump tilbage i 1989 forsøgte at bruge sin økonomiske magt til at få de fem teenagere dømt til døden; han indrykkede store avisannoncer og så sent som i efteråret 2016 hævede han fortsat (trods den helt tydelige frikendelse på baggrund af DNA-spor), at de fem teenagere faktisk var skyldige.

Flattr this!