Men hvornår fandt det sted?

Der er en interessant artikel i Wired om Star Wars-filmene og deres naturvidenskabelige grund, der mildt sagt er tyndt. Den amerikanske fysiker Patrick Johnson har blevet skrevet en hel bog om dette, og den hedder såmænd The Physics of Star Wars

Nogle science fiction-historier er tydeligt placeret i tid. Orwells 1984 udspiller sig i et helt bestemt år, og Blade Runner-filmene finder sted i 2019 og 2049. Men hvornår finder Star Wars sted? Stjernekrigs-filmene finder sted på et uvist tidspunkt; “fortællerstemmen” (der er en rulletekst) i starten af den første film fra 1977 taler om en tid “for længe siden”. Tegneserierne om Linda og Valentin er også blevet tidsfæstet; den tidlige historie fra 1968, Storbyen, der druknede, lader Valentin rejse tilbage i tiden til 1986, og her går Jorden under. Men i det faktiske 1986 udkommer der stadig tegneserier med Linda og Valentin, så Jorden gik alligevel ikke under, og det er forfatterne så nødt til at finde en løsning på for ikke at virke utroværdige (i deres egen optik).

Mit eget bud på en forklaring på Star Wars er en anden: Der er ingen grund til at tro, at “fortællerstemmen” befinder sig i vor tid – den kunne lige så vel tale ud fra en “nutid”, der findes i en fjern fremtid og tale om begivenheder, der for “fortællerstemmen” er i fortiden, men for os ville finde sted i en fjern fremtid.  Selve ideen om et univers, hvor der findes mennesker, der ser ud som moderne mennesker og hvis civilisation bygger videre på kendte menneskelige civilisationers skikke og erfaringer, tyder på at fortællingerne foregår i (det, der for os er) fremtiden.

Men kort og godt: Vi ved ikke, hvornår Star Wars-filmene skal forestille at foregå. George Lucas ved det næppe selv. Filmene er et eksempel på en form for science fiction, der ikke foregiver at være en fremskrivning af nutiden – selv om den jo på mange måder er det.

(Visited 10 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar