Dear Hans, I have a question…

I dette efterår holder jeg et kursus for et stort hold sammen med to af mine kolleger. Der er et lille antal studerende på holdet, der er kommet ind via et særligt optag og ikke forstår dansk, så derfor skal vi holde undervisningen på engelsk og have al kommunikation med holdet på engelsk. Når jeg taler med studerende i små grupper eller på tomandshånd, taler jeg dog dansk med dem, hvis de er danske. Alt andet ville være underligt for mig.

I disse uger er de studerende begyndt at arbejde på en større opgave. Jeg er i den forbindelse begyndt at få spørgsmål om opgaven fra de studerende pr. mail, og selv om det viser sig, at det kun er danske studerende, der spørger, er nogle af de mails jeg får fra dem på engelsk. Jeg svarer konsekvent på dansk i disse tilfælde og bemærker her altid over for de studerende, at jeg faktisk er født og opvokset i Danmark. Nogle af dem svarer så, at de ikke vidste at jeg var dansk.  Jeg vil ikke påstå at være noget særligt, men det føles alligevel lidt underligt. Trods alt har jeg været universitetslærer samme sted siden 1991.

I en virkelighed hvor stadigt flere studerende vælger ikke at ville deltage i kursusundervisningen, kan det ikke undre at vi ser dette meget tydelige og (for mig) triste tegn på en voksende distancering mellem undervisere og studerende. Ironisk nok ser vi ofte, at studerende på andre universiteter i undersøgelser af studiemiljø efterlyser mere kontakt mellem undervisere og studerende.

En anden, urelateret observation jeg har gjort mig, er at de udenlandske, ikke-dansktalende studerende så godt som aldrig stiller spørgsmål, hverken i undervisningen eller pr. mail. Måske er den form, hvor vi blot sluser nogle få udenlandske studerende ind på et stort hold og så prøver at gå over til at undervise på engelsk, i virkeligheden ikke så god en løsning igen? Jeg kan frygte, at vi faktisk “begraver” de udenlandske studerende snarere end at hjælpe dem.

Men lad mig også for fuldstændighedens skyld nævne en helt anden slags oplevelse. Forleden var der en mand, der hilste på mig i det lokale supermarked. Det viste sig, at jeg havde undervist ham i programmering for 15 år siden, og han kunne stadig huske mig. Desværre måtte jeg indrømme, at jeg ikke umiddelbart kunne huske ham, for siden 1991 har jeg mødt mange hundrede, ja vel snart tæt på et par tusinde studerende. Men efterhånden dæmrede det, og dér stod vi så ud for hylderne med konserves i Fakta og fik en hyggelig snak. På dansk.