Truslerne mod kvinder på nettet

En trussel, der for nylig blev rettet mod Johanne Schmidt-Nielsen, efter at hun havde udtalt sig om politiets fremfærd ved hjemsendelsen af en afvist asylansøger, der kostede denne livet..

Jeg har tidligere skrevet om hadet derude på nettet; det er stort og skræmmende. Lige nu har Amnesty International fokus på online-chikane på nettet, og på de særlige problemer, som kvinder er ude for – og her specielt kvinder, der er politikere eller på anden måde ytrer sig i samfundsspørgsmål. Hvad har det med menneskerettigheder at gøre? vil nogle sikkert spørge. Det er jo borgere, der chikanerer andre borgere – ikke myndighederne, der begår overgreb.

Problemet er at det ser ud som om der fra myndighedernes side og fra store virksomheder som bl.a. Facebook ikke bliver gjort nok for at bekæmpe chikanen, og at det i sidste ende kan ende med at afholde nogle kvinder fra at engagere sig i den politiske debat.

Men er det virkelig et særligt problem, som kvinder er ude for? Hadet rammer jo i flæng, føler man ofte. Det er jeg desværre overbevist om, at det er. Der er helt bestemte typer af trusler, nemlig trusler om voldtægt og andre former for seksuel vold, som kun rettes af hadefulde mænd mod kvinder. Og  der er et helt særligt, grimt repertoire af skældsord rettet mod kvinder – ord som “luder” og “so” er eksempler på det. Jeg kan ikke komme i tanke om et tilsvarende repertoire af skældsord, der kun er rettet mod mænd.

(Visited 3 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar