Mad og resurser

I de seneste år er det, som om der er kommet et større og mere positivt fokus på det at spise vegetarisk, for ikke at sige vegansk. I den nye SuperBrugs i nærheden af hvor jeg bor, er der en frysedisk, en køledisk og en ikke helt lille hylde med veganske produkter – en forbløffende udvikling fra dengang for 23 år siden, hvor jeg selv blev planteæder.

Samtidig synes jeg dog også, at diskussionerne af hvorfor man bør spise plantebaseret (for det synes jeg jo) har det med at køre fast. Der er en del etiske argumenter, som er svære at diskutere og har det med ikke at overbevise så mange, og det er tit her, man strander. De bedst kendte kvantificerbare argumenter for at  det er en god idé at spise planter i stedet for at spise animalsk, har ofte været argumenter om folkesundhed. Men i virkeligheden tror jeg nu, at de allermest overbevisende argumenter kommer et helt andet sted fra.

Ifølge Tackling Climate Change Through Livestock, en rapport fra 2013 udarbejdet af FNs fødevareorganisation FAO, skyldes 14,5 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser animalsk fødevareproduktion. Produktionen af oksekød står for 65 procent af den klimabelastning, som verdens samlede animalske fødevareproduktion forårsager, og målt på udledning af drivhusgasser pr. kilo protein,  giver oksekød tre gange så stor en udledning pr. kilo protein som komælk, omkring seks gange så meget som svinekød og endnu mere i forhold til fjerkræ og æg.

Og i år er der så noget andet, der nu også står klart: at animalsk produktion beslaglægger rigtig store landområder i forhold til udbyttet. Diagrammet ovenfor er baseret på en artikel fra juni i år af de to amerikanske miljøforskere Michael Clark og David Tilman i Environmental Science Letters (baseret på analyser af data fra 164 fagfællebedømte undersøgelser), og det viser hvor mange kvadratmeter, det kræver at producere 1 gram protein. Oksekød og fårekød kræver 1,02 kvadratmeter pr. gram, mens hvede kræver 0,04 kvadratmeter og bælgfrugter (dvs. bønner og linser) kun kræver 0,01 kvadratmeter pr. gram protein.

Nogle ville her hævde, at det faktisk er en god arealudnyttelse at lade drøvtyggende dyr gå på græs, men Clark og Tilman kan faktisk også påvise, at det faktisk slet ikke er tilfældet. Også dét bør mane til eftertanke.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar