Simon Riber Kristensen

Foto: Kjerteminde Avis.

Det er ikke tit, jeg har været til en 90-års fødselsdag; faktisk var dagen i dag vel den første af slagsen for mig. Min hustru, vor datter og jeg drog til Fyn for at fejre min hustrus far, Simon Riber Kristensen, der i denne weekend fylder 90 år. Simon er i sin høje alder stadig en meget aktiv mand, der gennem sit virke som landinspektør på Kerteminde-egnen har fået en stor bekendtskabs- og vennekreds. Han engagerer sig stadig i mange lokale spørgsmål, men i de seneste år har han været ude at rejse rundt om i Europa. Sidst vi sås, spurgte han mig endda, om det mon var værd at besøge Lissabon. (Det er det jo.) Kjerteminde Avis bringer i dag en lang portrætartikel om ham, og det er i sig selv en bedrift at kommentarsporet til en avisartikel på WWW er fyldt med positive kommentarer! (Den slags er et særsyn i vore dage.)

Og her til aften holdt han en fin og indlevet fest for os alle. Tillykke, Simon!

(Visited 57 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar