En strategi mod strutterne?

For nogle år siden skrev jeg om det fænomen, der hedder at strutte – dvs. tilhørere stiller påtagede spørgsmål ved seminarer og i undervisning, der i virkeligheden mest er en strategi for at hævde sig gennem at gøre opmærksom på, hvor meget de egentlig ved. Måske er det mænds tilbøjelighed til at strutte, der kan gøre kvinder mere tavse i disse forsamlinger og i sidste ende have en negativ indvirkning på kvinders lyst til beskæftige sig med fag, hvor der bliver struttet særlig meget.

Jeg kender desværre ikke til ret megen forskning, der handler om strutter. Men en zoolog, en antropolog og to psykologer har for nylig lavet en undersøgelse af mandlige og kvindelige forskeres adfærd ved seminarer. (Undersøgelsen er også kort refereret hos The Economist.Det viser sig, at kvinder stiller signifikant færre spørgsmål end mænd – men det viser sig også, at denne forskel er mindre udtalt, hvis det er en kvinde, der stiller det første spørgsmål til seminaret. Om der er tale om korrelation eller faktisk kausalitet, ved vi selvfølgelig ikke.

Men måske peger dette også på en enkel strategi, der måske ville kunne undersøge dette og samtidig potentielt set gøre noget ved de struttende mænd: Ordstyreren til et seminar (og en underviser i plenum) skal bede spørgerne markere og vente, til der er flere spørgsmål – og så lade en af de kvindelige spørgere være den første, der spørger.

Om dette kunne ændre noget på afgørende vis, ved jeg selvfølgelig ikke, men det er da værd at gøre forsøget. Det ville uanset hvad have den sidegevinst, at spørgetiden ikke kommer til at blive en konkurrence om at komme først.

(Visited 18 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar