En biting?

Det er vinter i Danmark, og man ser ikke ret mange insekter derude (om nogen overhovedet). Men rundt omkring overvintrer de. I et bibo klumper de mange arbejderbier sig sammen om deres dronning og kan på den måde kan de små insekter sammen holde temperaturen oppe på 30 grader.

Der er en lang, informativ og rigtig trist artikel i dagbladet Information i dag om biernes liv og om hvordan moderne pesticider, specielt de såkaldte neonikotinoider, og herbicider, specielt glyfosat (bedre kendt som Roundup), truer vore dages bibestande – og vel også insekter som helhed. Fremkomsten af store, meget ensartede landbrugsområder med lav diversitet er årsag til kunstigt fremkaldte økosystemer, hvor der også er en langt mere sparsom fauna. Jeg har selv en helt anekdotisk fornemmelse af, at der er færre insekter i de varme måneder end der var, da jeg var ung.

Særligt trist er det, at det tilsyneladende kun tager få årtiers brug af giftstoffer i jagten på kortsigtet gevinst at true vigtige dyrearter. Og bierne er vigtige. Ifølge forskerinstitutionen IPBES, som er den globale biodiversitets pendant til FNs Klimapanel, er det en landbrugsproduktion til en årlig værdi af mellem 235 og 577 milliarder dollar, der er afhængig af bestøvning ved dyrs hjælp. Hvis der er et argument for økologisk landbrug, der bør kunne overbevise, må det være biernes argument.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar