Dummere?

Siden 1930 er den gennemsnitlige IQ vokset overalt i verden, og man har kaldt dette for Flynn-effekten efter den newzealandske intelligensforsker James Flynn, der påviste denne ændring. Men en ny undersøgelse af udviklingen i IQ viser at befolkningens gennemsnitlige IQ siden 1995 nu aftager med 0,23 point årligt i Norge, Finland og Danmark.

Intelligenskvotient-begrebet, som vi kender det, har sin oprindelse for lidt over 100 år sideni forsøg på at bestemme hvordan børn skulle indplaceres i skolesystemet. Og der er da også en korrelation mellem gængse mål for IQ og resultater i skolesystemet – og vi ved, at man kan forbedre sine resultater i IQ-tests gennem systematisk træning. Derfor er IQ-begreb da også ofte blevet kritiseret for ikke at være en dækkende beskrivelse af hvad menneskelig intelligens faktisk er.

Men netop fordi IQ-begrebet korrelerer med resultater i skolesystemet, og fordi uddannelse i sig selv udgør en form for træning af det enkelte menneskes IQ, kan en forklaring på den aftagende gennemsnitlige IQ være en aftagende kvalitet i uddannelsessystemet. Det er da også denne forklaring, Flynn selv kommer med. Han bemærker at skolearbejdet er mindre krævende i mange lande, og at elever bruger mindre tid på læsning og lektier. 

Selv bemærker jeg da også, at mange af de store ændringer i det danske skolesystem har fundet sted netop fra 1990’erne og frem. Ironisk nok er det hele den målstyring og fokus på uddannelsernes økonomi, som New Public Management har givet anledning til i form af bl.a. taxametersystemer, der har været i fokus snarere end målsætninger om at højne det faglige niveau.

(På en rigtig dårlig dag synes jeg også, at verden i det hele taget virker mere ubegavet, end den gjorde tidligere, men det er sikkert bare en illusion.)