Digitaliseret PBL?

Formiddagen af Institut for datalogis møde i Løgstør blev brugt på en diskussion af fakultetets ønske om digitalisering af Aalborg Universitets PBL-model, og prodekanen for uddannelse holdt et interessant oplæg som førte til  en overraskende interessant diskussion. Nogle af mine kolleger hørte for første gang om blended learning og blev forvirrede. Andre spurgte, om man mon nu kunne nøjes med at løse differentialligninger med et værktøj som Maple uden at forstå teorien bag (det kan man selvfølgelig ikke). Men der kom også en del overvejelser om hvordan man mon kunne forny hele den gamle praksis med kurser på den ene side og projektarbejde på den anden.

Initiativet om at gentænke PBL i lyset af internettets muligheder for at dele information er umiddelbart rigtig spændende; jeg er en af dem, der konsekvent er holdt op med at forelæse og i stedet laver podcasts. Samtidig er jeg blevet mere og mere skeptisk over for ideen om kursusundervisning; vi kan nu se, at op mod halvdelen af vore studerende i vore dage bliver væk fra kurserne i en form for tavs protest, så der er noget, der slet ikke virker. Der er ikke en tilsvarende utilfredshed hos studerende med projektarbejdet.

Min helt store bekymring er, at der igen ikke blev sagt noget om de nødvendige resurser. Det er bestemt ikke gratis at få mange undervisere til at gentænke deres undervisningsforløb og kaste sig over videoproduktion. Jeg ved fra min tid i Akademisk Råd, at et fakultets ledelse er snævert fokuseret på økonomisk styring, men når de bliver talt om nye initiativer, som det videnskabelige personale skal gennemgøre, har det desværre aldrig været tilfældet, at der blev givet løfter om midler til dem. Jeg frygter, at det nye initiativ i virkeligheden dækker over en kontrolleret nedskæring, sådan som alle andre “reformer” i vore dage reelt er. Bl.a. bemærker jeg at undervisningsresurser i form af podcasts i modsætning til konfrontationstid kan genbruges igen og igen.

Det var en tilsvarende nedskæring under dække af reform, kravene om ændringer af vores studieordninger i 2009 reelt dækkede over. Kurserne blev større på papiret, men der blev reelt blot færre kurser og alle de mange ord om behovet for selvstudium kom også til at bebude, at der efterhånden blev mindre undervisning. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at store nybrud i universitetspædagogik aldrig er blevet indvarslet af administratorer. Knud Illeris, der om nogen er idémanden bag problemorienteret projektarbejde på AAU og RUC, var da heller ikke en leder, der kiggede på nøgletal i et budget, men derimod en idealistisk og erfaren underviser.

(Visited 4 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar