Visuel identitet i praksis

En organisations visuelle identitet er de ord og de billeder, der sammen fortæller om organisationens “personlighed”.

Hvis man besøger Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, er det første, man får øje på, en stor tæller i kontrastfarve, der viser hvor mange stramninger på udlændingeområdet, der er foretaget siden den nuværende regering kom til magten i juni 2015. I går aftes var der 67. Engang blev stramningerne fejret med kage, men nu har de altså antaget karakter af noget, der hyppigt opdateres.

Ved siden af den store tæller kan man se en nyhed om et rekordlavt antal asylansøgere. En anden fremhævet nyhed er den om asylcenteret i Avnstrup, der nu skal omdannes til udrejsecenter for alle afviste asylansøgere.

Hvis man skal vurdere om Udlændinge- og Integrationsministeriets visuelle identitet reflekterer ministeriets “personlighed”, må man sige at det er lykkedes overmåde godt.

Flattr this!