Samme sjæl?

Der er forskningsresultater fra 2014, der tyder på at menneskers hjerner kan “synkroniseret” af at se den samme film. Nærmere bestemt kan flere forsøgspersoner få samme aktivitetsmønster i hjernen ved at se samme spillefilm. Ustrukturerede filmoptagelser har ikke samme effekt som omhyggeligt redigerede film.

Den amerikanske neurobiolog Moran Cerf kommer for nylig med denne påstand: Hvis man vil være mindre lykkelig og mindre stresset, skal man være sammen med mennesker, der har de personlighedstræk, man selv synes om. På denne måde kan man nemmere træffe de rigtige valg, når det gælder små beslutninger som f.eks. indkøb. Og med tiden skulle man så overtage sine venners gunstige personlighedstræk ved en slags synkronisering. Når han skal ud for spise med sine venner, lader Moran Cerf altid vennerne vælge restaurant, og da er det vigtigt at finde nogen, der foretrækker det samme som én selv.

Det lyder tillokkende, og vi har alle en fornemmelse af at man i et eller andet omfang kommer til at ligne de mennesker, man ofte er sammen med og som man ser op til. Og det føles ofte meget lettere at være sammen med mennesker, der har personlighedstræk, som man synes om. Der er noget særligt ved at føle, at man har “samme sjæl”.

Men jeg har også tre bekymringer ved Moran Cerfs indstilling – den kan ikke bruges som en livsindstilling i sig selv. Den ene er, at desværre ikke er ret mange, der har muligheden for selv at bestemme, hvem de vil være sammen med i arbejdslivet. Den anden er den lidt kedelige, nemlig at nogen altid er nødt til at vælge først, selv blandt ligesindede. Den tredje er at man måske kan synes om nogle personlighedstræk, der ikke er så heldige at have – og måske også tror at finde nogle personlighedstræk hos Den Anden, som egentlig slet ikke er der.

(Visited 4 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar