Forskellige former for stress

Nu er der igen fokus på stress, efter Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde Majbrit Berlau forleden stod frem med sin beretning om hvordan hun i mere end to måneder var sygemeldt med stress. Overlæge Bo Netterstrøm, der er ekspert inden for området stress (og ironisk nok selv har haft voldsomme problemer med stress) siger til dagbladet Information:

»Det er forskelligt, hvad der belaster en. Dem, der er mest stressede i Danmark, er dem, der skal yde omsorg for andre mennesker. Det er læger, sygeplejersker, psykologer og hjemmehjælpere og alle dem, der er med til at hjælpe andre, fordi de har en følelsesmæssig belastning i det arbejde, de har. Hvorimod det i gamle dage, som ikke er mere end 30-40 år siden, mere var folk, der havde akkordarbejde og havde travlt på den facon, der fik stress.«

»Hele arbejdsmarkedet har forskellige mekanismer, og det er der ikke én vaccine, der kan råde bod på.«

»Men kernen i det her er lederne, der er for dårlige. Enten har de ikke mulighed for at gøre det godt nok, eller også er de for dårlige til at uddelegere arbejdet på den relevante facon. Og endnu en ting ved lederne er, at de tit er for dårlige til at se, når medarbejderne er dårlige, tilmed hænger med skuffen og derefter begynder at blive stressede. Hvis man kan sige noget om en vaccine, er det at klæde lederne på til at håndtere det her.«

Det er bestemt også tilfældet, at ledere kan opleve stress. Men stress, som andre føler, er ofte ikke udløst af de samme årsager som stress, man selv oplever. Ledere i hospitalsvæsenet kan på én og samme tid have en forventning om at sygeplejersker skal have andre og mere krævende arbejdsgange og selv føle et voldsomt arbejdspres. Ledere på videregående uddannelser kan på én og samme tid kræve at underviserne skal undervise mere og anderledes og selv være ved at bukke under.

Vi står her i virkeligheden med et af de allervigtigste argumenter for gennemgribende demokrati på arbejdspladsen – ja, i samfundet som helhed: At det er vigtigt at have aktuelle erfaringer om, hvordan det er at være en af dem, der ikke er leder. Nogle ledere glemmer desværre hurtigt, hvordan det er ikke at være leder. Og det er bestemt ikke nødvendigvis kynisme, der er tale om, men derimod en konsekvens af at lederen bliver fjernet fra den gamle hverdag og vænner sig til en ny. Lederes erfaringer holder op med at være tidssvarende og bliver mindre og mindre aktuelle, jo flere ændringer deres ledelse skaber.

Den bedste strategi for  at “klæde ledere på” er derfor, så vidt jeg kan se, at lederne bliver valgt blandt de ansatte og at ikke kan fortsætte med at være ledere i lang tid – dvs. en form for rotationsordning. (Og ved at alle medarbejdere kan stille op til og blive valgt som ledere, vil de alle få indsigt i det ansvar, der er forbundet med at lede en organisation. Men det er en anden snak.)

(Visited 24 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar