De sorte pantere i Mellemøsten

Sidste år talte jeg med to, jeg kender, som havde besøgt Israel og Vestbredden og havde set ganske meget ubehageligt, ikke mindst de skræmmende bosættelser på Vestbredden og den lange mur. Den ene af dem kunne fortælle om et aspekt af regionens historie, som jeg overhovedet ikke kendte til: For 45 år siden havde en gruppe af mizrahier i Israel grundlagt De Sorte Pantere, et politisk parti direkte inspireret af det afro-amerikanske Black Panther Party i USA. Mizrahierne havde signifikant lavere gennemsnitsindkomst end ashkenazierne og mindre indflydelse i samfundet, og utilfredsheden havde ulmet længe. Mizrahierne er de “brune” jøder, der har nordafrikansk eller anden arabisk baggrund – i modsætning til ashkenazierne, der er “hvide” europæere af baggrund. Omkring halvdelen af de jøder, der er bosat, i Israel har mizrahi-baggrund, og der er derudover også jøder med etiopisk baggrund i Israel.

Det er interessant, at De Sorte Pantere betonede et fællesskab med palæstinenserne – det arabiske sprog og meget af den arabiske kultur havde de fælles.  Og måske kunne netop dét have ført til en anden udvikling end den triste udvikling med had, vold og undertrykkelse, vi har set siden da – og måske kunne man også i dag bruge dette kulturelle fællesskab til noget godt. Det giver mindelser om det begreb, man i dag kalder for intersektionalitet.

Men også i Israel var De Sorte Pantere et fænomen, der forsvandt i 1970erne – kun et gadenavn er tilbage. I dag er det sådan, at hovedparten af mizrahierne støtter Likud og de andre partier på højrefløjen, der er allermest negative over for palæstinenserne – men deres socioøkonomiske status er stadig dårligere end askhenaziernes.

(Visited 3 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar