Poesibogen

Der findes en nordjysk forening for lyrik ved navn 57°Nord, og de udgiver et webtidsskrift ved navn Reflex. Nu er der så i anledning af foreningens 10-årsjubilæum kommet en antologi af bidrag, der tidligere har været trykt i Reflex, og den hedder Poesibogen. Initiativtager og økonomisk bagstopper er den meget aktive Kell Ivan Thygesen, og  i denne uge kom bogen på gaden. Jeg havde helt glemt, at jeg var med, men det blev jeg mindet om. Så jeg mødte selvfølgelig op til udgivelsesarrangementet og sikrede mig et eksemplar (faktisk var det to).

Rastafari-farverne på omslaget kan jeg ikke helt greje, men lyrikken inde i Poesibogen spænder vidt, både i form og indhold; . Meget af den er det, man ville kalde centrallyrik, dvs. lyrik, hvor det skrivende jeg er centralt og udtrykker hvordan jeg’et oplever omverdenen. Mit eget bidrag er nu faktisk ikke centrallyrik, for det er en tekst skrevet om og skrevet til Jan Nygaard, der er webredaktør for Reflex. Jan, der ofte kalder sig J Nyd, er også en af dem, der tidligt forsøgte sig med poetry slam i Aalborg – og så er han også en meget rar mand. Min tekst er derfor også en poetry slam-tekst og noget så sjældent som en tekst, der ikke er beregnet til at blive fremført af mig. Jan fremførte teksten på Studenterhuset i foråret 2015 og han er den eneste, der bør fremføre den!

Jeg håber selvfølgelig, at det ikke bliver en enlig svale, men at vi her er vidne til den første af en lang række af poesibøger.

(Visited 5 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar