Stavnsbundet?

Kort: Berlingske (https://www.b.dk/nationalt/saa-mange-flygtninge-kommer-i-job-i-din-kommune)

I denne uge kan vi læse om endnu en skærpelse af Socialdemokraternes holdning til modtagelse af flygtninge. Flygtninge skal blive boende i den kommune, hvor de er blevet bosat, i fem år. De må kun flytte, hvis de finder sig et arbejde. Allerede i dag skal man “kun” bo der  tre år, før man må flytte. Dvs. når man omsider kan få mulighed for at søge om at få sin familie til landet – det skal man så selv skal betale for.

Det er (selvfølgelig) endnu et eksempel på en stadigt mere negativ holdning til flygtninge og modtagelsen af dem. Flygtninges tilværelse i Danmark vil i stadigt større omfang bestå i at vente i årevis på at få et liv med de muligheder, som de oplever at andre har.

Men der er også noget andet, jeg bemærker. I interviewet med socialdemokraten Matias Tesfaye kan man nemlig læse dette:

Hvad så, hvis det handler om et menneskes ve og vel – så er fem år vel ret lang tid at vente, hvis man allerede har brugt tre år et sted, hvor man ikke har det særlig godt med at være?

»Ja, men hvis man ikke har det godt, så synes jeg da bare, at man skal finde sig et arbejde, og så kan man flytte lige hvorhen, man vil«.

Her ser vi nemlig, at Socialdemokraterne nu for alvor har tilsluttet sig en populær forklaringsmodel for ledighed, som den nuværende regering har som grundlag, nemlig fortællingen om de “indbildt arbejdsløse”: At der altid er arbejde nok til alle, så arbejdsløshed kun er et spørgsmål om manglende motivation hos den arbejdsløse.

Kortet ovenfor viser dog, at der er en ganske stor forskel fra kommune til kommune på hvor stor en andel af flygtninge, der kommer i arbejde, og det er ikke klart for mig at man kan skulle kunne ændre på dette ved at forhindre flygtninge i at flytte til en anden kommune.