New Public Managements mange fordele

Tegning: Pernille Mühlbach (Bibliotekarforbundet)

Alle, der er offentligt ansatte i Danmark i dag, er kommet i berøring med New Public Management, og inden for de seneste 15 år er det blevet særligt udpræget. I universitetsverdenen har vi set en konsekvent afdemokratisering, konkurrencesættelse og økonomitænkning. Den styrelse, der udbetaler min løn, hedder Moderniseringsstyrelsen – og det er ikke tilfældigt, for “modernisering” er et af trylleordene i New Public Management. Et andet er “effektivisering”.

Det var i Storbritannien, New Public Management først gik sin tvivlsomme sejrsgang. Ruth Dixon og Christopher Hood fra universitetet i Oxford har fulgt denne sejrsgang gennem mange år, og de har nu sammenfattet deres konklusioner i en publikation.   (Man kan også læse et sammendrag på dansk hos DenOffentlige.dk).

Dixon og Hood dokumenterer, at omkostningerne til administration inden for de seneste 30 år er vokset med ikke mindre end 40 procent i Storbritannien (målt i faste priser, dvs. korrigeret for inflation) samtidig med at antallet af offentligt ansatte er aftaget med omkring en tredjedel. Og samtidig er de offentlige udgifter blevet fordoblet, mens omkostningerne til selve driften kun er vokset med omkring 40 procent. Med andre ord udgør driftsomkostningerne nu en mindre andel af de offentlige udgifter end for 30 år siden. Administrationen sluger mere end før. Derudover er der kommet flere og flere klager over driften af offentlige virksomheder i Storbritannien. Så meget for effektiviseringen.

I Danmark hører man nu af og til politikere fra partier, der gerne vil i regering, sige at de er kritiske over for New Public Management. I 2016 sagde Mette Frederiksen således (og det citerede jeg dengang på denne blog)

»Vi foreslår en form for velfærdskontrakt, hvor de offentligt ansatte på den ene side lover at yde deres ypperste, og vi til gengæld lader være med at kontrollere det, som ikke skal kontrolleres. Et eksempel kan være, at man får lov til at have budgetter, som strækker sig over flere år, så det ikke bliver den her stop-and-go-regulering.«

Det eneste, disse politikere egentlig taler om, er dog “reformer” af New Public Management, så den økonomibaserede målstyring, der er central, kan “fungere bedre”. Man vil samtidig kunne lokke med at de offentlige udgifter forbliver høje, dvs. at der ikke sker nedskæringer. Men grundtanken er ikke ændret, og der sker næppe noget med behovet for administration, der skal kontrollere den nye, forbedrede udgave af New Public Management. Det er ikke så underligt, for “reform” er et andet populært trylleord.

Men man kan ikke fjerne problemerne ved New Public Management ved hjælp af New Public Management, lige så lidt som man kan slukke ild med flammer. Hvornår kommer der en folkebevægelse mod New Public Management? Jeg vil gerne være med.