Spændende lokalevalg på et PBL-universitet

Auditoriet på Fredrik Bajers Vej 7H, hvor det meste af min kursusundervisning skal finde sted.

Her sidst på måneden bruger jeg nogle dage på at holde eksamen og andre dage på at lægge sidste hånd på planlægningen af forårets undervisning. Efter den voldsomme kritik, jeg fik af sidste års kursusforløb, har jeg brugt megen tid på at finde ud af hvordan jeg kan skabe et forløb, der kan virke meget bedre. En særlig udfordring er holdenes størrelse; jeg skal i år undervise et hold på omkring 160 studerende.

Jeg vil især gerne lægge vægt på aktiv læring, og fordi jeg ikke forelæser, men anvender podcasts, er det vigtigt for mig at kunne opretholde en samlet kontakt til hele holdet og skabe en fornemmelse af fællesskab på det store hold. Før i tiden har jeg brugt en hyppigt anvendt model med øvelser i grupperum, men den har vist sig at have ganske mange ulemper. Brugte jeg den, ville det bl.a. være tilfældet, at holdet aldrig skulle være sammen. Og nok så vigtigt: Vi kan i dag ikke være sikker på at hver projektgruppe har sit eget grupperum. Alene dét gør, at man må tænke på andre modeller for aktiv læring.

Det bedste vil være at have alle studerende på det store hold i et fælles lokale, hvor den aktive læring kan finde sted. Desværre er de eneste lokaler, der er store nok til at rumme et stort hold, auditorier. (Jeg har en kort overgang forsøgt at bruge kantinen, men den er et helt uegnet lokale med elendig akustik, manglende tavler og elendigt udsyn.) På det erklærede PBL-universitet, som Aalborg Universitet er, virker det barokt, at der er store auditorier med skrånende gulv i de fleste bygninger, og i nogle bygninger er auditorierne noget nær de eneste lokaler til undervisningsformål. Der er meget lidt plads til hver enkelt studerende, og der er ingen muligheder for at tilpasse lokalet til undervisningen. Bordopstillingen er fuldstændigt ufleksibel, og sæderne er fastmonterede. Auditorierne på AAU ligner mere opbevaring end de ligner rum, hvor læring kan finde sted. Det er en meget vanskelig øvelse for mig at finde ud af, hvordan “opbevaringsauditorier” kan bruges til noget anstændigt, nemlig til aktiv læring. Billedet ovenfor viser det “opbevaringsauditorium”, hvor det meste af min undervisning kommer til at foregå.

Ude i den store verden er man for længst begyndt at interessere sig for active learning spaces, og man designer lokaler til aktiv læring, ikke “opbevaringsauditorier”. Det er steder, hvor mange studerende kan arbejde med aktiv læring samtidig. Her er et eksempel fra University of Windsor i Canada. Lokalet har plads til 350 studerende.

Det ville være godt, hvis det universitet, hvor jeg er ansat, kunne skabe lignende læringsrum. På det stadigt mere stramt styrede AAU, hvor vi nu endnu engang skal spare, er det dog desværre tvivlsomt, om det vil kunne ske.

(Visited 43 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar