Socialrådgiveren som algoritme

Der er en rigtig interessant artikel i dagbladet Information om emnet kunstig intelligens. Artiklen spørger, om det i virkeligheden giver mening at tale om intelligens uden at tale om bevidsthed også. Hvor meget kan en maskine forstå af hvordan det indebærer at tænke som et menneske uden også selv at være menneske? Kan en maskine være empatisk? Kan et stykke software, der f.eks. aldrig selv har oplevet sorg, forstå hvad sorg mon er? Kan et stykke software forstå, hvordan det er at have migræne?

Måske er hele den i øjeblikket så populære spådom om at kunstig intelligens har en stor fremtid for sig og vil kunne overtage mange menneskers arbejde, i virkeligheden også i høj grad udtryk for et bestemt menneskesyn og for en bestemt måde at tænke om hvordan mennesker skal omgås hinanden. Hvis intelligens er “regelbaseret”, består intelligent adfærd nemlig i at følge regler. Intelligens er løsrevet fra bevidsthed og indlevelse i Den Anden.

Ofte har man hørt det argument, at det arbejde, der er mindst i fare for at blive overflødiggjort, er “arbejde med mennesker”, der kræver empati. Men måske er det i virkeligheden ikke sådan.

Dansk Socialrådgiverforening har længe givet udtryk for, at de er ved at blive kvalt i regler. Denne regelbaserede arbejdspraksis (jeg tænker selvfølgelig også på min yndlingsaversion New Public Management) er uempatisk – og bevidstløs i ordets egentlige forstand.

I artiklen i Information sigerKlavs Birkholm, der var med til at oprette uddannelsen i teknoantropologi på Aalborg Universitet, dette:

»En socialrådgiver arbejder tit med forhold, der påkalder sig stor offentlig interesse. Det kan være fjernelse af børn og unge fra deres familie. Ræsonnementet synes at være, at man i stadigt større omfang hellere må overlade den slags beslutninger til kunstig intelligens. Socialrådgiveren skal i et standardiseret sprog svare på en række spørgsmål, hvorefter systemets algoritmer kan komme med en løsning,« siger Birkholm og peger på, at den erfarne socialrådgiver før kunne gøre sig iagttagelser baseret på lang erfaring og på den baggrund gå ind og foreslå løsninger, der måske havde deres baggrund i et kompliceret forhold mellem far og søn.

»Men den yngre kollega har lært at bruge standarderne. I stedet for et menneske, der kan bruge sine sanser, har du i stedet fået en robot. Vi risikerer alle sammen at blive en smule mindre bevidste,« siger Klavs Birkholm og henviser til, at det er den vej, langt de fleste politikere og beslutningstagere ønsker, vi skal gå.

(Visited 12 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar