Stemmeret til alle?

Hvorfor er det egentlig ikke alle, der er bosat i et land, der skal have stemmeret? I en interessant artikel spørger den irske samfundsforsker Guy Aitchison om netop dét.  Det er et bedre spørgsmål, end man egentlig skulle tro (og bedre end også jeg har troet).

Der er og har været voldsomme begrænsninger på retten til at stemme, også i Danmark. Ved begyndelsen af forrige århundrede var det stadig mindre end halvdelen af de voksne danske statsborgere, der havde stemmeret – kvinder og borgere i fattigvæsenet havde således ikke. Og selv efter indførelsen af valgret til kvinder var der begrænsninger; til Landstinget (der blev afskaffet i 1953) skulle man være 35 år for at kunne stemme og for at blive valgt.

I dag skal man være dansk statsborger og være fyldt 18. Hvis man har mindst én forælder, der er dansk statsborger, og man er født i Danmark, bliver man selv dansk statsborger og kan stemme og stille op til alle valg, når man fylder 18 år – uden at der er nogen krav om at man skal vide noget som helst om samfundet eller have bestået nogen som helst prøver i dansk. Til gengæld skal de, der søger om dansk statsborgerskab, bestå flere prøver. Men jeg kender en del mennesker, der gennem mange år har boet i Danmark og på mange måder er en del af det danske samfund. Mange af dem taler endda godt dansk. Men de er (endnu) ikke danske statsborgere. Nogle af dem er EU-borgere og kan derfor stemme til kommunalvalg og EU-parlamentsvalg. Men hvorfor må de ikke stemme til folketingsvalg og til folkeafstemninger? Udfaldet af disse valg påvirker jo også i høj grad deres dagligdag. Hvis flygtninge kunne stemme i Danmark, kunne hele den triste debat om flygtninge måske også undgås – for så talte de politikere, der taler negativt om flygtninge, nemlig om deres potentielle vælgere. Og hvis alle kunne stemme, ville det måske give dem mere lyst til at blive integreret, herunder til at lære dansk.

Jamen, vil nogen sige, hvis vi tillader at alle får stemmeret,  risikerer vi bare at det vælter ind med udenlandske statsborgere, der stiller op til Folketinget og “kupper” det eller måske “bare” kupper en folkeafstemning. Men her husker vi også, at man ikke uden videre får opholdstilladelse. Et lidt bedre argument er måske, at vi risikerer at udlændinge bliver valgt ind i Folketinget, sidder der i kort tid og så rejser ud af landet. Men jeg tror næppe, at ret mange mennesker (om nogen) vil opføre sig på den måde – der er kun ganske få folketingsmedlemmer, der forlader tinget midt i en periode.

Nogle vil her sige, at man skal bidrage aktivt til samfundet for at det skal give mening at stemme, så derfor skal f.eks. arbejdsløse flygtninge ikke kunne stemme. Men danske statsborgere, der er folkepensionister eller er handicappede og uden for arbejdsmarkedet, bidrager heller ikke aktivt men har alligevel valgret; det bliver aldrig anfægtet (på den anden side er der enkelte politikere og meningsdannere, der mener at borgere på kontanthjælp skal miste valgretten).

Og endelig: Ganske mange udenlandske statsborgere kan stemme til kommunalvalg og EU-valg. Nogle af dem bliver endda valgt ind. Hvorfor skal de ikke også kunne deltage i de andre valg og folkeafstemninger?

(Visited 27 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar