Fra job til job, koncert uden stop

I 2011 havde jeg været 25 år i statens tjeneste, og det var der faktisk en omtale af i Nordjyske. 

Inden for de seneste år er det blevet helt tydeligt for mig, at den slags snart vil være en sjælden foreteelse. Ét er at nogle mennesker vil søge nyt arbejde med mellemrum og være i stand til at få det, et andet er at det simpelthen er ved at blive svært at have tryghed i ansættelsen. Jeg møder i dag stadigt oftere midaldrende mennesker på min egen alder, der er i kortvarige ansættelser og håber på at de kan få dem forlænget, hvis bare de er tilpas  kompetente og pålidelige. Det ironiske er, at der uden undtagelse er tale om mennesker, der allerede er netop både kompetente og pålidelige.

I den akademiske verden, som er den del af arbejdslivet, jeg kender bedst, er de allerfleste åremålsansatte i få år ad gangen, og gennemstrømningen er stor.

Ordet “omstillingsparat” er blevet et modeord i jobannoncer; man kan være omstillingsparat ved at være parat til at arbejde på andre betingelser, men i dag dækker ordet ofte også over at man bliver en slags daglejer. Men den stadige usikkerhed i arbejdslivet og den utryghed, der følger med. er en årsag til stress.

De politiske partier, der gerne vil danne regering, taler ofte om hvor vigtigt det er at så mange som muligt arbejder på fuld tid. Men har de en målsætning om mulighed for tryghed i ansættelsen?

Svaret er nej. Venstre nævner ikke jobtryghed i sit principprogram. Socialdemokratiet, der traditionelt har haft tætte bånd til fagforeningerne, nævner heller ikke tryghed i ansættelsen i deres principprogram. Og det gør Dansk Folkeparti heller ikke (de har så til gengæld en særlig menuindgang om stramninger i udlændingepolitikken).

(Visited 7 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar