Tilbage til fortiden

Sammen med Didier Caucal, Rennes 1990
Byvandring under LICS 1991 i Amsterdam
Giuseppe Rosolini og Samson Abramsky, Logic at Botik 1989

I dette forår genbesøger jeg helt uvilkårligt min akademiske fortid på flere måder. To af de projektgrupper, jeg er vejleder for, har grupperum på Fredrik Bajers Vej 7G, hvor jeg havde kontor, mens jeg besøgte Institut for matematiske fag i 2016. Det er underligt at gå rundt på de samme gange igen, nu uden at se én eneste kollega.

Den ene af grupperne (som faktisk sidder i Diego Ruanos gamle kontor) er begyndt på et projekt, hvor der er en overraskende forbindelse mellem noget, jeg interesserer mig for i dag (sessionstypesystemer) og noget, jeg arbejdede med helt tilbage i min PhD-afhandling (afgørbarhedsproblemer for uendelige transitionsgrafer). Ligesom alle andre forskere har jeg lige så stille bevæget mig et andet sted hen i faget, dels fordi faget flytter sig, dels fordi man falder over noget nyt og spændende. Men i dag sad jeg og fortalte de studerende om noget, jeg fordybede mig i for snart 30 år siden, før de selv blev født. Der kom også en anekdote eller to fra mig undervejs.

De tre år, hvor jeg arbejdede på min PhD-afhandling, var på én gang en begyndelse og en afslutning for mig. Det var en tid, hvor det endnu var almindeligt at kunne komme i gang med en egentlig akademisk løbebane bagefter. Og det var en uskyldig tid, hvor man stadig kunne fordybe sig. I 1989 var jeg til min første “rigtige” konference med en artikel. Det var i Sovjetunionen, som det hed dengang, og jeg husker hvordan jeg for første gang fik sat ansigt på en masse kendte personer inden for det område af teoretisk datalogi (logik og semantik), som var og stadig er der, hvor jeg færdes. Blandt andet mindes jeg en lang gåtur rundt om en russisk sø sammen med engelske Samson Abramsky, der også dengang var et stort navn.

I 1990 havde min vejleder nævnt en artikel af Didier Caucal fra IRISA i Rennes, som han mente kunne være relateret til mit PhD-arbejde. Ikke bare var den relateret, den var faktisk helt central. Den var så også på fransk, og det blev første gang, jeg læste en artikel med matematisk indhold på fransk. Nogle måneder efter besøgte jeg Didier på IRISA i Rennes og blev vel taget imod af ham og hans familie.

I juli 1991 var den store begivenhed for mig Logic in Computer Science 1991 i Amsterdam. To måneder efter var min afhandling afleveret, og tre dage derefter stod jeg i Aalborg og holdt min første forelæsning, fuldstændig uerfaren og uden pædagogisk indsigt. Her blev jeg kastet lige ud i en helt anden side af tilværelsen og blev bl.a. et ufrivilligt vidne til de mange interne magtkampe, som ofte er blandt universitetslærere og som længe satte sit præg på stemningen, hvor jeg var havnet. På dén måde begyndte et langt uskyldstab, og fordybelse var fra nu af en undtagelse, ikke et grundvilkår. Til gengæld lærte jeg efterhånden at holde af at være underviser.