Tekst eller billeder?

Internettets sejrsgang har ført til, at vi i højere grad end nogensinde før i den moderne verden kommunikerer ved brug af billeder. Den svenske forfatter Göran Rosenberg skriver i dagbladet Information om hvad alt dette gør ved os.

Han skriver

Jo mere vi kommunikerer med billeder og billedsymboler, desto mere kommer vi til at sige noget andet end det, vi kan sige med skrevne tekster.

Den civilisation, vi nu lever i, havde ikke været mulig uden en vidt udbredt evne til at skrive og læse tekster med komplicerede betydninger, flere bisætninger og ræsonnementer i flere led.

Hvilken slags civilisation vil være mulig, hvis denne evne svækkes og fortrænges under indtryk af den dramatisk styrkede evne til at kommunikere med lyd og animerede billeder? Det tror jeg knap nok, vi kan ane i dag.

Hvad jeg dog mener at kunne ane, er, at den eksplosionsagtige tilvækst af falske nyheder og mentale vira af alle slags også har at gøre med billedernes sejrsgang.

Når man som jeg og andre fra min generation er vokset op i en anden virkellghed, giver dette stof til eftertanke. Jeg har selv haft lignende overvejelser i forbindelse med min undervisning, siden jeg holdt op med at forelæse og begyndte at bruge podcasts. De studerende kunne nu se mine præsentationer, når de havde lyst og så ofte de ville. Over for mine kolleger nævnte jeg min bekymring for om dette ville betyde, at de ikke længere ville læse teksten i lærebogen. Men her fik jeg to meget vigtige indvendinger. Dels er der forbløffende mange studerende, der alligevel ikke læser teksten, dels kan brugen af video måske være med til at hjælpe disse og andre studerende med at lære det, de skal. Det vigtigste er dog, at de når læringsmålene, ikke at de når dem gennem video i stedet for gennem tekst.

Men samtidig ved vi, at der er masser af akademisk viden, der kun er tilgængelig i form af tekst, så det er nødvendigt at lære at læse. Og det vil stadig være nødvendigt at skrive akademiske tekster, for der er nogle erkendelser, det er lettest at formidle på skrift. Hele matematikkens sprog af notation er et eksempel på det. Skrift kan noget, som billeder ikke kan, præcis ligesom billeder kan noget, det skrevne ord ikke er i stand til. De studerende får stadig brug for at kunne læse akademiske tekster, og dette bliver er særligt læringsmål.

Min egen fornemmelse er, at udfordringen og det potentielle problem ikke kun er fremvæksten af billedmediet på bekostning af tekstmediet. Problemet er vel snarere, at det er fordybelsen, der forsvinder. En indholdsrig tekst tager tid at fordøje, men det gør et indholdsrigt billede (eller en indholdsrig film) så sandelig også. De billeder  – levende eller ej – som vi deler med hinanden på Internettet er ofte ikke af den slags, der kræver fordybelse. Så vi skal lære at læse billeder, og vi skal lære at skabe billeder, der kræver fordybelse, præcis ligesom vi skal lære at læse og skrive.

(Visited 54 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar