Glistrup genbesøgt

Foto: Bjarke Ørsted.

Jeg kan huske, hvordan Mogens Glistrup dukkede frem i dansk politik meget pludseligt. Selv om jeg kun var syv år gammel, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at der var en mand, som alle de voksne pludselig snakkede om. Glistrup var i fjernsynet i 1971, hvor han i et interview afslørede at han gennem systematisk brug af smuthuller i lovgivningen helt undgik at betale skat. Kort efter stiftede han Fremskridtspartiet, og ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 blev partiet landets næststørste. Siden røg Glistrup i fængsel for sine skattefiduser, og til sidst blev han marginaliseret i sit eget parti. En gruppe udbrydere, herunder Pia Kjærsgaard, stiftede Dansk Folkeparti – som nu 45 år senere er landets næststørste.

Når man i dag ser Fremskridtspartiets første partiprogram fra 1973, er det påfaldende, hvor meget af dette 45 år gamle tankegods, der lige så stille er blevet almindeligt accepteret i store dele af dansk politik.

Glistrups stærkt negative holdninger til flygtninge og indvandrere er almindeligt kendte, og gennem Dansk Folkepartis indflydelse siden 2001 har de spredt sig til store dele af det politiske landskab. Men det er bestemt ikke alt.

Når vi i dag hører regeringen tordne mod de offentligt ansatte og om hvor lidt de yder og hvor meget de kræver, er også dette en arv fra Glistrup. Han havde en meget negativ holdning til offentligt ansatte; i partiprogrammet fra 1973 står der således bl.a.

13. Overførelse af skrivebordsfolk til produktivt arbejde fremmes bl.a. ved kundgørelse af lønpolitik og ved, at det offentlige yder større bidrag til omskoling af skrivebordsbeskæftigede til nyttigt arbejde, jo før de pågældende opsiger deres hidtidige stillinger. (…)

14. Efter en overgangsperiode skal offentlige ansatte ikke have bedre pensionsvilkår for skatteydermidler end andre. Det offentlige yder dem altså folkepension på fuld linie med den øvrige befolkning, men ingen særpensioner. (…)

Men hvad med universiteterne? Også dem havde Fremskridtspartiet faktisk set sig vrede på – og især går det ud over det helt nye universitet i Roskilde!

Universitetsundervisningen må herefter kunne klares i København, Århus og Odense, således at planlægning af yderligere universiteter opgives, og Roskilde universitet sælges til andet formål, for eksempel motel. (…)
De nymodens styrelseslove med studenterindflydelse på studiernes tilrettelæggelse ophæves.

Den demokratiske styrelseslov blev som bekendt fjernet i 2003.

Om det så er den forskningspolitik, vi kender i dag, hvor eksterne forskningsmidler er stadigt vigtigere, bliver også den foregrebet af Glistrup.

34. Videnskabeligt forskningsarbejde udføres i langt højere grad end som nu som kontraktforskning, altså på grundlag af aftaler mellem læreanstalten og det erhvervsliv, som viser en sådan interesse for forskningen, at det er villigt til at betale det pågældende projekts omkostninger.

Alle politikere i vore dage er vokset op med Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti i baggrunden, og det er desværre blevet svært at forestille sig dansk politik uden indflydelsen fra dem. Men hvor ville det være godt.

(Visited 88 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar